Hvem brugte egentlig giftgas i Syrien?
I Syrien i Khan Sheikhoun (i det nordvestlige Syrien, ikke langt fra grænsen til Tyrkiet) var der den 4. april 2017 et giftgasangreb, som krævede mere end 70 dødsofre. Men hvem stod bag angrebet? Var det Assads modstandere? Udenlandske aktører? Eller det syriske militær? Da der var mange åbne spørgsmål, var tilbageholdenhed og forsigtighed i analysen vigtig at holde sig for øje. – Men massemedierne i Tyskland og i Schweiz gjorde det modsatte:
Aviserne slog til lyd for krig
Aviserne ”Blick” og ”Bild” anklagede straks uden bevisførelse præsident Bashar al-Assad for giftgasangrebet, og retfærdiggjorde dermed den amerikanske præsident Trumps bombning af Syrien den 7. april 2017. I Schweiz meddelte gratisavisen ”Blick” om aftenen den 7. april: „Trumps svar på de døde børn. Han straffer Assads giftgas-angreb på uskyldige civile.“ I Tyskland var overskriften i ”Bild” den 8. april: ”Trump hævner Syriens gassede børn.” På forsiden af ”Bild” var der billeder af amerikanske missiler sammen med et billede af et syrisk barn med en iltmaske. Billedtekst: „Efter Assads giftgasangreb tirsdag: Et lille barn med iltmaske.“
Tonkin-løgnen
Journalisterne på ”Bild” og ”Blick” burde vide, at løgn og bedrag er en del af spillet i krige. Når journalister viderebringer uafprøvet politisk propaganda for krige i massemedierne, medvirker de til en voldsspiral. Historikere, som mig selv, kender mange fortilfælde af krigspropaganda i massemedierne, som har ført til store lidelser. Den 4. august 1964 erklærede den amerikanske præsident Lyndon Johnson på TV, at det amerikanske krigsskib Maddox i Tonkin Bugten var blevet angrebet af vietnamesiske torpedoer. I dag ved vi, at det var en løgn. Maddox blev aldrig ramt af torpedoer.
Johnson sagde på det tidspunkt „gentagne fjendtlige handlinger mod amerikanske skibe i Tonkin Bugten har i dag tvunget mig til at beordre det amerikanske militær til at reagere … det kræver hårdhed at sikre freden.“ Johnson eskalerede dermed krigen i Vietnam, som først sluttede i 1975. Tonkin-løgnen havde fatale følger: Omkring tre millioner vietnamesere blev dræbt i Vietnam-krigen, mange af dem børn. USA mistede 58.000 soldater, det var mere end i nogen anden krig efter 1945. USA brugte også det kemiske afløvningsmiddel Agent Orange i Vietnamkrigen. Det førte til alvorlige misdannelser hos nyfødte børn. Ifølge skøn fra Røde Kors led omkring en million vietnamesere i 2002 af eftervirkninger af Agent Orange, heraf var der omkring 100.000 børn med misdannelser. Hvis der derfor nu propaganderes for krig i Syrien med henvisning til hensyn til syriske børn virker dette yderst kynisk.
Trump og de smukke børn
Præsident Trump begrundede sit angreb på Syrien den 7. april med henvisning til giftgas. Assad beskyldtes for at have stået bag „et forfærdeligt giftgas angreb på uskyldige civile … Selv vidunderlige babyer var brutalt myrdet i dette barbariske angreb. Intet Guds barn skulle nogensinde opleve en sådan rædsel … Vi beder for de såredes liv og for de afdødes sjæle. Og vi håber, at så længe Amerika står for retfærdighed, så vil fred og harmoni sejre til sidst.“ Men flere og flere mennesker stiller nu spørgsmålet, om USA står for retfærdighed: Det er efterhånden kendt af mange, at USA træner og bevæbner modstandere af Assad. Dette er klart illegalt. Forsigtighed er nødvendig. Især når massernes følelser er vakt med henvisninger til døde børn. Allerede i Golfkrigen i 1990 søgtes folks følelser målrettet rystet af kuvøse-løgnen.
Kuvøse-løgnen
Den 10. okt. 1990: En 15-årig pige, som var præsenteret som Nayirah, fortalte tårevædet i Menneskeretsudvalget i Den Amerikanske Kongres, at hun under den irakiske invasion af Kuwait havde arbejdet på et kuwaitisk hospital, hvor hun havde set, hvordan irakiske soldater havde taget babyer ud af kuvøserne, for at kaste dem på gulvet, hvor de så døde. Det var en løgn. Men præsident Bush den ældre tog denne brutale historie op og gentog den i talrige taler og hævdede, at 312 nyfødte var døde på denne måde. Først efter krigen viste det sig, at kuvøse-historien var en infam løgn, og at Nayirah aldrig havde arbejdet på et hospital i Kuwait, men hed Nijirah al-Sabah og var datter af den kuwaitiske ambassadør i USA. Bush-administrationen og det kuwaitiske kongehus bedrog på denne måde offentligheden i USA og i resten af verden.
Ingen empati med børnene i Irak
Efter sejren over Irak i Golfkrigen i 1991 indførte USA handelsembargo imod landet, hvilket kostede mange irakere livet, herunder mange børn. „Vi har hørt, at en halv million børn er døde“ således beskrev den amerikanske tv-journalist Lesley Stahl følgerne af den amerikanske handelsembargo mod civile i Irak i 1996: Hun forelagde Madeleine Albright, der fra 1993 var Clinton-administrationens amerikanske FN-ambassadør, spørgsmålet, om handelsembargoen kunne anskues som berettiget. Stahl: „Jeg vurderer, der er flere døde irakiske børn end børn, der døde i Hiroshima. Er embargoen den pris værd?” FN-ambassadør Albright tænkte sig om et øjeblik, så svarede hun koldt:
„Jeg mener, det er en meget vanskelig beslutning, men prisen – vi tror, det er denne pris værd.“
Heraf fremgår det, at US-imperiet ikke umiddelbart kan formodes at have medfølelse med døde børn i Mellemøsten. Hvis der i forbindelse med den amerikanske regerings skildring af krigen i Syrien er delt billeder af døde børn, kan det antages, set i dette historiske perspektiv, at det er sket helt uden empati.
Giftgas-angreb i Khan al Assal den 19. marts 2013
Den syriske borgerkrig er en beskidt krig. USA, Frankrig, Storbritannien, Saudi Arabien, Qatar og Tyrkiet forsøger at vælte Assad ved at rekruttere, træne og bevæbne oprørere og terrorister. Rusland, Iran og Kina forsøger at forhindre dette, de støtter den valgte syriske præsident og den syriske nationale hær. Det kan være svært for det internationale samfund at overskue, hvorvidt, hvor, hvornår og af hvem der i denne proces er brugt giftgas? Den første anvendelse af giftgas forekom den 19. marts 2013 i Khan al-Assal nær Aleppo. Medierne hævdede straks, at den syriske regering ledet af præsident Assad havde været ansvarlig for angrebet. Men det var ikke sandt: „Vi har vidneudsagn – fra læger og flygtninge i nabolandene – og fra hospitalspersonale – at kemiske våben blev brugt – ikke af regeringen, men af oppositionen,“ sagde den schweiziske Carla Del Ponte, tidligere chefanklager ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. Den schweiziske læge Franco Cavalli bekræftede i foråret 2013: „Det eneste sikre tilfælde af brug af giftgas i Syrien (Aleppo) har klart kunnet tilskrives jihadister.“ Oprørere søgte tilsyneladende ved en False Flag Operation at miskreditere regeringshæren og Assad. Men dette mislykkedes. „Ved brug af kemiske våben i Khan al-Assal nær Aleppo, hvor 29 mennesker døde, var jihadisterne blandt oprørerne de ansvarlige.“ Også den velinformerede Günter Meyer (direktør for Center for Forskning i Den Arabiske Verden (ZEFAW) på Johannes Gutenberg Universitetet i Mainz) bekræftede dette.
Giftgas-angreb i Ghouta den 21. august 2013
FN’s Sikkerhedsråd tog sagen op og besluttede at sende eksperter til Syrien for at undersøge Khan al-Assal giftgasangrebet. Hvis dette arbejde var blevet udført, ville False Flag Operationen i Khan Al Assal sandsynligvis være gennemskuet. FN’s kemiske våbeninspektører ankom den 19. august 2013 til Damaskus; men før de kunne begynde deres arbejde i Khan al-Assal, kom der den 21. august 2013 i Ghouta ved Damaskus et andet og endnu større giftgas-angreb med mellem 300 og 1500 dødsofre.
Den amerikanske regering beskyldte straks Assad for forbrydelsen. „Vi er klar til at angribe, når vi vil,“ sagde præsident Barack Obama på tv. „Hvilket budskab sender vi, når en diktator kan gasse hundreder af børn uden straf?“ Om Assad eller om oprørere med støtte fra USA, Tyrkiet og Saudi-Arabien var ansvarlige for Ghouta angrebet, var i første omgang uklart. Den amerikanske undersøgende journalist Seymour Hersh stillede et afgørende spørgsmål: „Hvis Sarin?“ Han klarlagde, at jihadister stod bag angrebet. Allerede i maj 2013 „havde CIA informeret Obama-administrationen om, at den syriske oprørsgruppe al-Nusra arbejdede med sarin; CIA havde ligeledes advarende rapporteret om, at en endnu mere radikal sunni-gruppe i Syrien krigen, al-Qaeda fra Irak (AQI), ligeledes vidste, hvordan man producerede sarin,” afslørede Hersh. Dette var jf. Hersh eksplosive nyheder, idet al-Nusra var kendt for at have udført et utal af selvmordsangreb mod kristne og mod ikke-sunnitiske muslimer i Syrien; al-Nusra ønskede ifølge Hersh at vælte Assad og indføre Sharia-love i Syrien.
David Shedd fra American Defense Intelligence Agency (DIA) havde allerede i Juni 2013 delt information om, at „al-Nusra havde evnen til at anskaffe og anvende sarin,“ og det var videre lykkedes den israelske efterretningstjeneste at fremskaffe prøver af sarin afprøvet af al-Nusra, fandt Hersh ud af. Men præsident Obama „ignorerede data om al-Nusras evne til at anskaffe og bruge sarin og hævdede, at kun Assads regering rådede over kemiske våben i Syrien,“ forklarede Hersh.
Tyrkiets rolle i Ghouta-angrebet i 2013
Modige medlemmer af Det Tyrkiske Parlament fulgte op på resultaterne af Hersh’s dokumentation af giftgas affæren i Ghouta og fandt dokumentation i en anklagers undersøgelse i Adana (i det sydøstlige Tyrkiet, nær grænsen til Syrien), om pågreb af en sarin-forhandler, som støttede syriske oprørere: „Der er telefon-registreringer, der viser: Oprørere har modtaget alle nødvendige materialer til at kunne producere dødbringende saringas fra Tyrkiet,“ fortalte den tyrkiske parlamentariker Eren Erdem fra CHP (Cumhuriyet Halk Partisi) i oktober 2015. „Vesten er hyklerisk, når det kommer til denne sag,“ forklarede Erdem. Dette kemiske terrorangreb skulle jf. Erdem ikke opklares, fordi det ikke var Assad, men Assads modstandere, støttet af USA og Tyrkiet, som var ansvarlige for giftangrebet i Ghouta. Den tyrkiske præsident Erdogan ønskede ikke at høre om det og anklagede Erdem for højforræderi. „Jeg får dødstrusler,“ fortalte Erdem. „Men jeg er patriot mod denne sag (med giftgas), fordi sagen ødelægger mit lands omdømme.“ Han fortalte om dokumenter „med detaljer om produktion af sarin og om leverance af sarin fra Tyrkiet til terrorister i Syrien.“
Michael Lüders hos Markus Lanz
Efter giftgas-angrebet i Khan Sheikhoun den 4. april 2017 blev brugen af giftgas i Ghouta opdateret i medierne endnu en gang. Men selv om fakta (jf. Hersh’s dokumentation) viste, at Assad ikke var ansvarlig, men syriske oprørere, skildrede Süddeutsche Zeitung fortsat Assad som ansvarlig: Under overskriften „Giftgas, løgne, skyld“ forklarede avisen den 5. april 2017 de forvirrede læsere: „Enheder af den syriske hær dræbte i august 2013 ved et sarin-angreb på Damaskus-forstaden Ghouta mere end 1.400 mennesker.“ En præcis analyse af Ghouta giftgas-angrebet i august 2013 præsenteredes af Mellemøst-eksperten, Michael Lüders, i ZDF i Markus Lanz’ Talkshow den 5. april 2017: Lüders forklarede, at giftgas brugt i Ghouta i 2013 var leveret hemmeligt gennem Tyrkiet til al-Nusra fronten, som er al-Qaedas offshoot i Syrien. Lüders sagde: „I mellemtiden har vi fundet ud af, at det med stor sandsynlighed ikke var den syriske regering regering, der stod bag giftgas-angrebet i Ghouta.“
Hvem gavner det?
For at opklare krigens løgne må forskere og vågne mediebrugere altid spørge sig selv: Hvem gavner det? Prof. Günter Meyer stillede dette centrale spørgsmål i WDR 5 Morgenradio den 6. april, da journalisten talte med ham om giftgas-angrebet i Khan Sheikhoun (den 4. april 2017). Meyer analyserede: „Angrebet gavner ikke regimet,” for Assad er „på alle fronter på fremmarch. Rebellerne lider overalt nederlag. I denne situation kan dette giftgas-angreb være et sidste desperat forsøg fra jihadisterne på at vende udviklingen.” Det er sandsynligt jf. Meyer ”at det handler om et False Flag Angreb udført rebeller i Syrien for at påvirke USA til at gribe ind.”
Avisernes oplag er faldende
Vi er midt i en medierevolution. Flere og flere mennesker researcher på internettet og danner sig deres eget billede af verden. Boulevard-aviser som ”Blick” og ”Bild” spiller på mediebrugernes følelser med overskrifter som „Trump hævner Syriens gassede børn“. Men deres oplag falder. ”Bild” udgivet af Axel-Springer-Verlag er stadig avisen med det største oplag i Tyskland, men avisens oplag er faldende. Ganske Forståeligt ønsker færre og færre mennesker at læse ”Bild”: I 2000 var oplaget på over 4 millioner aviser. I 2010 var oplaget faldet til under 3 millioner. Og i øjeblikket ønsker kun 1,6 millioner mennesker at betale for avisen ”Bild”. Også oplaget af den schweiziske boulevard-avis ”Blick” fra Ringier-Verlag falder. Engang var ”Blick” en betalingsavis med et oplag på 300.000 eksemplarer. Men oplaget af den betalte avis er faldet til 150.000. Fordi ”Blick” fra Ringier-Verlag nu tilbydes gratis hver aften i Schweiz har avisen stadig et oplag på 280.000 stk.
Håbet er, at flere og flere mennesker vil vende ryggen til krigspropagandaen i mainstream medierne og ikke længere betale herfor. Med adgang til et flow af frie uafhængige stemmer i fredsbevægelsen og i medier som Rubikon, NachDenkSeiten, Infosperber, Hintergrund og KenFM kan en grundlæggende ændring finde sted.
Kilder:
[1] Bild.de, von Viktoria Bräuner u.a., „UN ermittelt wegen Kriegsverbrechen“ veröffentlicht 04.04.2017, 22:00 h <http://www.bild.de/politik/ausland/syrien/syrien-chemiewaffen-einsatz-51140996.bild.html>
[2] Bild.de, 07.04., 23:30 h, „Trump rächt Syriens vergaste Kinder“ <http://www.bild.de/politik/ausland/syrien-krise/gibt-es-jetzt-einen-flaechenbrand-in-nahost-51203720.bild.html>
[3] Der Westen, am 07.04.2017, Kommentar von Auslandschef Michael Backfisch, zu U.S.-Angriff auf syrischen Flugplatz <https://www.derwesten.de/politik/raketen-gegen-assad-usa-bombardieren-syrischen-flugplatz-id210186317.html >
[4] Zeit Online, Von Peer Meinert und Pat Reber am 30. Juli 2014, 17:38 Uhr, „Die Kriegslüge von Tonkin“ <http://www.zeit.de/wissen/geschichte/2014-07/vietnam-krieg-usa-50-jahre>
[5] welt.de, „Trumps Erklärung für den US-Luftschlag in Syrien im Wortlaut“, vom 07.04.2017 <https://www.welt.de/politik/ausland/article163496697/Trumps-Erklaerung-fuer-den-US-Luftschlag-in-Syrien-im-Wortlaut.html>
[6] wikipedia, Brutkastenlüge <https://de.wikipedia.org/wiki/Brutkastenlüge>
[7] youtube, uncutnews.ch, veröffentlicht 08.12.2014, US-Außenministerin Albright live: „500‘000 Tote Kinder waren den Preis wert!!!“ <https://www.youtube.com/watch?v=uJtSpev8zWk>
[8] Johannes Gutenberg Universität Mainz, Professor Günter Meyer am 11.04.2012: „„So eine Form von Desinformation habe ich noch nie erlebt“ <http://www.magazin.uni-mainz.de/544_DEU_HTML.php>
[9] London Review of Books, Artikel von Seymour Hersh, “Wessen Sarin?” (Whose Sarin?) <https://www.lrb.co.uk/v35/n24/seymour-m-hersh/whose-sarin>
[10] NachdenkSeiten, Erklärung zum Syrienkrieg, Wissenschaftlicher Beirat von attac Deutschland, vom 25.01.29017 <http://www.nachdenkseiten.de/upload/pdf/170126-erklaerung-wiss-Beirat-zu-syrien-3Fassung.pdf>
[11] youtube, ZDF-Talkshow, Markus Lanz mit Michael Lüders vom 05.04.2017, von MediathekPolitik am 06.04.2017 veröffentlicht, <https://www.youtube.com/watch?v=2rMkFrVSrgE>
[12] WDR, Morgenradio, Morgenecho, Prof. Meyer zu der Frage „Wem nützt der Giftgasangriff?“, vom 06.04.017, Podcast < http://www1.wdr.de/mediathek/audio/wdr5/wdr5-morgenecho-interview/audio-giftgasangriff-in-syrien-100.html>
Supplerende kilder:
[1] BBC News, vom 06.05. 2013: Carla del Ponte: UN‘s Del Ponte says evidence Syria rebels ‚used sarin‘ (Khan al-Assal 2013): http://www.bbc.com/news/world-middle-east-22424188
[2] MIT Science, Technology, and Global Security Working Group, vom 14. januar 2014: Possible Implications of Faulty US Technical Intelligence in the Damascus Nerve Agent Attack of August 21, 2013 (Amerikanske våbeninspektørers rapport om Ghouta 2013): https://www.documentcloud.org/documents/1006045-possible-implications-of-bad-intelligence.html
[3] Welt.de, vom 25.06.2017: Seymour Hersh: ”Trump‘s Red Line” (Om Khan Sheikhoun April 2017) (President Donald Trump ignored important intelligence reports when he decided to attack Syria April 2017): https://www.welt.de/politik/ausland/article165905578/Trump-s-Red-Line.html
[4] Consortium News, vom 07.09.2017: Robert Parry: ”A New Hole in Syria-Sarin Certainty. Staged Event by Al Qaeda?” (Khan Sheikhoun April 2017)
Klicken Sie auf den unteren Button, um den Inhalt von consortiumnews.com zu laden.
Denne tekst blev første gang offentliggjort den 11.04.2017 på www.rubicon.news <https://www.rubikon.news/artikel/wer-hat-in-syrien-giftgas-eingesetzt> Licens: CC 4.0
Hvem brugte egentlig giftgas i Syrien?
I Syrien i Khan Sheikhoun (i det nordvestlige Syrien, ikke langt fra grænsen til Tyrkiet) var der den 4. april 2017 et giftgasangreb, som krævede mere end 70 dødsofre. Men hvem stod bag angrebet? Var det Assads modstandere? Udenlandske aktører? Eller det syriske militær? Da der var mange åbne spørgsmål, var tilbageholdenhed og forsigtighed i analysen vigtig at holde sig for øje. – Men massemedierne i Tyskland og i Schweiz gjorde det modsatte:
Aviserne slog til lyd for krig
Aviserne ”Blick” og ”Bild” anklagede straks uden bevisførelse præsident Bashar al-Assad for giftgasangrebet, og retfærdiggjorde dermed den amerikanske præsident Trumps bombning af Syrien den 7. april 2017. I Schweiz meddelte gratisavisen ”Blick” om aftenen den 7. april: „Trumps svar på de døde børn. Han straffer Assads giftgas-angreb på uskyldige civile.“ I Tyskland var overskriften i ”Bild” den 8. april: ”Trump hævner Syriens gassede børn.” På forsiden af ”Bild” var der billeder af amerikanske missiler sammen med et billede af et syrisk barn med en iltmaske. Billedtekst: „Efter Assads giftgasangreb tirsdag: Et lille barn med iltmaske.“
Tonkin-løgnen
Journalisterne på ”Bild” og ”Blick” burde vide, at løgn og bedrag er en del af spillet i krige. Når journalister viderebringer uafprøvet politisk propaganda for krige i massemedierne, medvirker de til en voldsspiral. Historikere, som mig selv, kender mange fortilfælde af krigspropaganda i massemedierne, som har ført til store lidelser. Den 4. august 1964 erklærede den amerikanske præsident Lyndon Johnson på TV, at det amerikanske krigsskib Maddox i Tonkin Bugten var blevet angrebet af vietnamesiske torpedoer. I dag ved vi, at det var en løgn. Maddox blev aldrig ramt af torpedoer.
Johnson sagde på det tidspunkt „gentagne fjendtlige handlinger mod amerikanske skibe i Tonkin Bugten har i dag tvunget mig til at beordre det amerikanske militær til at reagere … det kræver hårdhed at sikre freden.“ Johnson eskalerede dermed krigen i Vietnam, som først sluttede i 1975. Tonkin-løgnen havde fatale følger: Omkring tre millioner vietnamesere blev dræbt i Vietnam-krigen, mange af dem børn. USA mistede 58.000 soldater, det var mere end i nogen anden krig efter 1945. USA brugte også det kemiske afløvningsmiddel Agent Orange i Vietnamkrigen. Det førte til alvorlige misdannelser hos nyfødte børn. Ifølge skøn fra Røde Kors led omkring en million vietnamesere i 2002 af eftervirkninger af Agent Orange, heraf var der omkring 100.000 børn med misdannelser. Hvis der derfor nu propaganderes for krig i Syrien med henvisning til hensyn til syriske børn virker dette yderst kynisk.
Trump og de smukke børn
Præsident Trump begrundede sit angreb på Syrien den 7. april med henvisning til giftgas. Assad beskyldtes for at have stået bag „et forfærdeligt giftgas angreb på uskyldige civile … Selv vidunderlige babyer var brutalt myrdet i dette barbariske angreb. Intet Guds barn skulle nogensinde opleve en sådan rædsel … Vi beder for de såredes liv og for de afdødes sjæle. Og vi håber, at så længe Amerika står for retfærdighed, så vil fred og harmoni sejre til sidst.“ Men flere og flere mennesker stiller nu spørgsmålet, om USA står for retfærdighed: Det er efterhånden kendt af mange, at USA træner og bevæbner modstandere af Assad. Dette er klart illegalt. Forsigtighed er nødvendig. Især når massernes følelser er vakt med henvisninger til døde børn. Allerede i Golfkrigen i 1990 søgtes folks følelser målrettet rystet af kuvøse-løgnen.
Kuvøse-løgnen
Den 10. okt. 1990: En 15-årig pige, som var præsenteret som Nayirah, fortalte tårevædet i Menneskeretsudvalget i Den Amerikanske Kongres, at hun under den irakiske invasion af Kuwait havde arbejdet på et kuwaitisk hospital, hvor hun havde set, hvordan irakiske soldater havde taget babyer ud af kuvøserne, for at kaste dem på gulvet, hvor de så døde. Det var en løgn. Men præsident Bush den ældre tog denne brutale historie op og gentog den i talrige taler og hævdede, at 312 nyfødte var døde på denne måde. Først efter krigen viste det sig, at kuvøse-historien var en infam løgn, og at Nayirah aldrig havde arbejdet på et hospital i Kuwait, men hed Nijirah al-Sabah og var datter af den kuwaitiske ambassadør i USA. Bush-administrationen og det kuwaitiske kongehus bedrog på denne måde offentligheden i USA og i resten af verden.
Ingen empati med børnene i Irak
Efter sejren over Irak i Golfkrigen i 1991 indførte USA handelsembargo imod landet, hvilket kostede mange irakere livet, herunder mange børn. „Vi har hørt, at en halv million børn er døde“ således beskrev den amerikanske tv-journalist Lesley Stahl følgerne af den amerikanske handelsembargo mod civile i Irak i 1996: Hun forelagde Madeleine Albright, der fra 1993 var Clinton-administrationens amerikanske FN-ambassadør, spørgsmålet, om handelsembargoen kunne anskues som berettiget. Stahl: „Jeg vurderer, der er flere døde irakiske børn end børn, der døde i Hiroshima. Er embargoen den pris værd?” FN-ambassadør Albright tænkte sig om et øjeblik, så svarede hun koldt:
„Jeg mener, det er en meget vanskelig beslutning, men prisen – vi tror, det er denne pris værd.“
Heraf fremgår det, at US-imperiet ikke umiddelbart kan formodes at have medfølelse med døde børn i Mellemøsten. Hvis der i forbindelse med den amerikanske regerings skildring af krigen i Syrien er delt billeder af døde børn, kan det antages, set i dette historiske perspektiv, at det er sket helt uden empati.
Giftgas-angreb i Khan al Assal den 19. marts 2013
Den syriske borgerkrig er en beskidt krig. USA, Frankrig, Storbritannien, Saudi Arabien, Qatar og Tyrkiet forsøger at vælte Assad ved at rekruttere, træne og bevæbne oprørere og terrorister. Rusland, Iran og Kina forsøger at forhindre dette, de støtter den valgte syriske præsident og den syriske nationale hær. Det kan være svært for det internationale samfund at overskue, hvorvidt, hvor, hvornår og af hvem der i denne proces er brugt giftgas? Den første anvendelse af giftgas forekom den 19. marts 2013 i Khan al-Assal nær Aleppo. Medierne hævdede straks, at den syriske regering ledet af præsident Assad havde været ansvarlig for angrebet. Men det var ikke sandt: „Vi har vidneudsagn – fra læger og flygtninge i nabolandene – og fra hospitalspersonale – at kemiske våben blev brugt – ikke af regeringen, men af oppositionen,“ sagde den schweiziske Carla Del Ponte, tidligere chefanklager ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. Den schweiziske læge Franco Cavalli bekræftede i foråret 2013: „Det eneste sikre tilfælde af brug af giftgas i Syrien (Aleppo) har klart kunnet tilskrives jihadister.“ Oprørere søgte tilsyneladende ved en False Flag Operation at miskreditere regeringshæren og Assad. Men dette mislykkedes. „Ved brug af kemiske våben i Khan al-Assal nær Aleppo, hvor 29 mennesker døde, var jihadisterne blandt oprørerne de ansvarlige.“ Også den velinformerede Günter Meyer (direktør for Center for Forskning i Den Arabiske Verden (ZEFAW) på Johannes Gutenberg Universitetet i Mainz) bekræftede dette.
Giftgas-angreb i Ghouta den 21. august 2013
FN’s Sikkerhedsråd tog sagen op og besluttede at sende eksperter til Syrien for at undersøge Khan al-Assal giftgasangrebet. Hvis dette arbejde var blevet udført, ville False Flag Operationen i Khan Al Assal sandsynligvis være gennemskuet. FN’s kemiske våbeninspektører ankom den 19. august 2013 til Damaskus; men før de kunne begynde deres arbejde i Khan al-Assal, kom der den 21. august 2013 i Ghouta ved Damaskus et andet og endnu større giftgas-angreb med mellem 300 og 1500 dødsofre.
Den amerikanske regering beskyldte straks Assad for forbrydelsen. „Vi er klar til at angribe, når vi vil,“ sagde præsident Barack Obama på tv. „Hvilket budskab sender vi, når en diktator kan gasse hundreder af børn uden straf?“ Om Assad eller om oprørere med støtte fra USA, Tyrkiet og Saudi-Arabien var ansvarlige for Ghouta angrebet, var i første omgang uklart. Den amerikanske undersøgende journalist Seymour Hersh stillede et afgørende spørgsmål: „Hvis Sarin?“ Han klarlagde, at jihadister stod bag angrebet. Allerede i maj 2013 „havde CIA informeret Obama-administrationen om, at den syriske oprørsgruppe al-Nusra arbejdede med sarin; CIA havde ligeledes advarende rapporteret om, at en endnu mere radikal sunni-gruppe i Syrien krigen, al-Qaeda fra Irak (AQI), ligeledes vidste, hvordan man producerede sarin,” afslørede Hersh. Dette var jf. Hersh eksplosive nyheder, idet al-Nusra var kendt for at have udført et utal af selvmordsangreb mod kristne og mod ikke-sunnitiske muslimer i Syrien; al-Nusra ønskede ifølge Hersh at vælte Assad og indføre Sharia-love i Syrien.
David Shedd fra American Defense Intelligence Agency (DIA) havde allerede i Juni 2013 delt information om, at „al-Nusra havde evnen til at anskaffe og anvende sarin,“ og det var videre lykkedes den israelske efterretningstjeneste at fremskaffe prøver af sarin afprøvet af al-Nusra, fandt Hersh ud af. Men præsident Obama „ignorerede data om al-Nusras evne til at anskaffe og bruge sarin og hævdede, at kun Assads regering rådede over kemiske våben i Syrien,“ forklarede Hersh.
Tyrkiets rolle i Ghouta-angrebet i 2013
Modige medlemmer af Det Tyrkiske Parlament fulgte op på resultaterne af Hersh’s dokumentation af giftgas affæren i Ghouta og fandt dokumentation i en anklagers undersøgelse i Adana (i det sydøstlige Tyrkiet, nær grænsen til Syrien), om pågreb af en sarin-forhandler, som støttede syriske oprørere: „Der er telefon-registreringer, der viser: Oprørere har modtaget alle nødvendige materialer til at kunne producere dødbringende saringas fra Tyrkiet,“ fortalte den tyrkiske parlamentariker Eren Erdem fra CHP (Cumhuriyet Halk Partisi) i oktober 2015. „Vesten er hyklerisk, når det kommer til denne sag,“ forklarede Erdem. Dette kemiske terrorangreb skulle jf. Erdem ikke opklares, fordi det ikke var Assad, men Assads modstandere, støttet af USA og Tyrkiet, som var ansvarlige for giftangrebet i Ghouta. Den tyrkiske præsident Erdogan ønskede ikke at høre om det og anklagede Erdem for højforræderi. „Jeg får dødstrusler,“ fortalte Erdem. „Men jeg er patriot mod denne sag (med giftgas), fordi sagen ødelægger mit lands omdømme.“ Han fortalte om dokumenter „med detaljer om produktion af sarin og om leverance af sarin fra Tyrkiet til terrorister i Syrien.“
Michael Lüders hos Markus Lanz
Efter giftgas-angrebet i Khan Sheikhoun den 4. april 2017 blev brugen af giftgas i Ghouta opdateret i medierne endnu en gang. Men selv om fakta (jf. Hersh’s dokumentation) viste, at Assad ikke var ansvarlig, men syriske oprørere, skildrede Süddeutsche Zeitung fortsat Assad som ansvarlig: Under overskriften „Giftgas, løgne, skyld“ forklarede avisen den 5. april 2017 de forvirrede læsere: „Enheder af den syriske hær dræbte i august 2013 ved et sarin-angreb på Damaskus-forstaden Ghouta mere end 1.400 mennesker.“ En præcis analyse af Ghouta giftgas-angrebet i august 2013 præsenteredes af Mellemøst-eksperten, Michael Lüders, i ZDF i Markus Lanz’ Talkshow den 5. april 2017: Lüders forklarede, at giftgas brugt i Ghouta i 2013 var leveret hemmeligt gennem Tyrkiet til al-Nusra fronten, som er al-Qaedas offshoot i Syrien. Lüders sagde: „I mellemtiden har vi fundet ud af, at det med stor sandsynlighed ikke var den syriske regering regering, der stod bag giftgas-angrebet i Ghouta.“
Hvem gavner det?
For at opklare krigens løgne må forskere og vågne mediebrugere altid spørge sig selv: Hvem gavner det? Prof. Günter Meyer stillede dette centrale spørgsmål i WDR 5 Morgenradio den 6. april, da journalisten talte med ham om giftgas-angrebet i Khan Sheikhoun (den 4. april 2017). Meyer analyserede: „Angrebet gavner ikke regimet,” for Assad er „på alle fronter på fremmarch. Rebellerne lider overalt nederlag. I denne situation kan dette giftgas-angreb være et sidste desperat forsøg fra jihadisterne på at vende udviklingen.” Det er sandsynligt jf. Meyer ”at det handler om et False Flag Angreb udført rebeller i Syrien for at påvirke USA til at gribe ind.”
Avisernes oplag er faldende
Vi er midt i en medierevolution. Flere og flere mennesker researcher på internettet og danner sig deres eget billede af verden. Boulevard-aviser som ”Blick” og ”Bild” spiller på mediebrugernes følelser med overskrifter som „Trump hævner Syriens gassede børn“. Men deres oplag falder. ”Bild” udgivet af Axel-Springer-Verlag er stadig avisen med det største oplag i Tyskland, men avisens oplag er faldende. Ganske Forståeligt ønsker færre og færre mennesker at læse ”Bild”: I 2000 var oplaget på over 4 millioner aviser. I 2010 var oplaget faldet til under 3 millioner. Og i øjeblikket ønsker kun 1,6 millioner mennesker at betale for avisen ”Bild”. Også oplaget af den schweiziske boulevard-avis ”Blick” fra Ringier-Verlag falder. Engang var ”Blick” en betalingsavis med et oplag på 300.000 eksemplarer. Men oplaget af den betalte avis er faldet til 150.000. Fordi ”Blick” fra Ringier-Verlag nu tilbydes gratis hver aften i Schweiz har avisen stadig et oplag på 280.000 stk.
Håbet er, at flere og flere mennesker vil vende ryggen til krigspropagandaen i mainstream medierne og ikke længere betale herfor. Med adgang til et flow af frie uafhængige stemmer i fredsbevægelsen og i medier som Rubikon, NachDenkSeiten, Infosperber, Hintergrund og KenFM kan en grundlæggende ændring finde sted.
Kilder:
[1] Bild.de, von Viktoria Bräuner u.a., „UN ermittelt wegen Kriegsverbrechen“ veröffentlicht 04.04.2017, 22:00 h <http://www.bild.de/politik/ausland/syrien/syrien-chemiewaffen-einsatz-51140996.bild.html>
[2] Bild.de, 07.04., 23:30 h, „Trump rächt Syriens vergaste Kinder“ <http://www.bild.de/politik/ausland/syrien-krise/gibt-es-jetzt-einen-flaechenbrand-in-nahost-51203720.bild.html>
[3] Der Westen, am 07.04.2017, Kommentar von Auslandschef Michael Backfisch, zu U.S.-Angriff auf syrischen Flugplatz <https://www.derwesten.de/politik/raketen-gegen-assad-usa-bombardieren-syrischen-flugplatz-id210186317.html >
[4] Zeit Online, Von Peer Meinert und Pat Reber am 30. Juli 2014, 17:38 Uhr, „Die Kriegslüge von Tonkin“ <http://www.zeit.de/wissen/geschichte/2014-07/vietnam-krieg-usa-50-jahre>
[5] welt.de, „Trumps Erklärung für den US-Luftschlag in Syrien im Wortlaut“, vom 07.04.2017 <https://www.welt.de/politik/ausland/article163496697/Trumps-Erklaerung-fuer-den-US-Luftschlag-in-Syrien-im-Wortlaut.html>
[6] wikipedia, Brutkastenlüge <https://de.wikipedia.org/wiki/Brutkastenlüge>
[7] youtube, uncutnews.ch, veröffentlicht 08.12.2014, US-Außenministerin Albright live: „500‘000 Tote Kinder waren den Preis wert!!!“ <https://www.youtube.com/watch?v=uJtSpev8zWk>
[8] Johannes Gutenberg Universität Mainz, Professor Günter Meyer am 11.04.2012: „„So eine Form von Desinformation habe ich noch nie erlebt“ <http://www.magazin.uni-mainz.de/544_DEU_HTML.php>
[9] London Review of Books, Artikel von Seymour Hersh, “Wessen Sarin?” (Whose Sarin?) <https://www.lrb.co.uk/v35/n24/seymour-m-hersh/whose-sarin>
[10] NachdenkSeiten, Erklärung zum Syrienkrieg, Wissenschaftlicher Beirat von attac Deutschland, vom 25.01.29017 <http://www.nachdenkseiten.de/upload/pdf/170126-erklaerung-wiss-Beirat-zu-syrien-3Fassung.pdf>
[11] youtube, ZDF-Talkshow, Markus Lanz mit Michael Lüders vom 05.04.2017, von MediathekPolitik am 06.04.2017 veröffentlicht, <https://www.youtube.com/watch?v=2rMkFrVSrgE>
[12] WDR, Morgenradio, Morgenecho, Prof. Meyer zu der Frage „Wem nützt der Giftgasangriff?“, vom 06.04.017, Podcast < http://www1.wdr.de/mediathek/audio/wdr5/wdr5-morgenecho-interview/audio-giftgasangriff-in-syrien-100.html>
Supplerende kilder:
[1] BBC News, vom 06.05. 2013: Carla del Ponte: UN‘s Del Ponte says evidence Syria rebels ‚used sarin‘ (Khan al-Assal 2013): http://www.bbc.com/news/world-middle-east-22424188
[2] MIT Science, Technology, and Global Security Working Group, vom 14. januar 2014: Possible Implications of Faulty US Technical Intelligence in the Damascus Nerve Agent Attack of August 21, 2013 (Amerikanske våbeninspektørers rapport om Ghouta 2013): https://www.documentcloud.org/documents/1006045-possible-implications-of-bad-intelligence.html
[3] Welt.de, vom 25.06.2017: Seymour Hersh: ”Trump‘s Red Line” (Om Khan Sheikhoun April 2017) (President Donald Trump ignored important intelligence reports when he decided to attack Syria April 2017): https://www.welt.de/politik/ausland/article165905578/Trump-s-Red-Line.html
[4] Consortium News, vom 07.09.2017: Robert Parry: ”A New Hole in Syria-Sarin Certainty. Staged Event by Al Qaeda?” (Khan Sheikhoun April 2017)
Klicken Sie auf den unteren Button, um den Inhalt von consortiumnews.com zu laden.
Denne tekst blev første gang offentliggjort den 11.04.2017 på www.rubicon.news <https://www.rubikon.news/artikel/wer-hat-in-syrien-giftgas-eingesetzt> Licens: CC 4.0