Som det viser sig, var historien om „Russiagate“ og det ulovlige samarbejde [1] en skrøne, som mainstream-medierne velvilligt spredte til alle verdenshjørner, skriver historikeren og grundlæggeren af The Herland Report, Hanne Herland, på det amerikanske WND [ 2].

Demokraternes massive forsøg på en højforræderi-anklage mislykkedes. Amerikansk forræderi og bedrageri stilles nu til skue for alle nationerne. Det er beklageligt og en demonstration af, at retfærdighed henfalder i USA. Når noget sådan kan gøres ved en præsident, hvilket niveau af retfærdighed kan almindelige borgere så forvente? [3]

Judicial Watch’ leder, Tom Fitton, har kaldt Russiagate et „Deep State“-kupforsøg, et løbende oprør mod USA’s folkevalgte præsident. Senator Rand Paul kræver en undersøgelse af Obamas medhjælpere, der pressede Russiagate-konspirationsskrønen [4] på offentligheden, og med rette.
De, der er ansvarlige for at sprede skrønen, skal holdes til ansvar og dømmes for forræderi, for at bagvaske USA’s demokratisk valgte øverstbefalende og for at forpurre nationens omdømme på hele kloden. Ydermere for at få de amerikanske medier til at fremstå som komplette idioter, – også de europæiske medier – for at efterabe det, vi siger, uanset hvad der skrives i New York Times eller Washington Post.

I årevis er vi blevet terroriseret af CNN og New York Times fra morgen til aften om præsident Trumps „russiske forbindelse“ og „valgindblanding“. Megyn Kelly rejste endda til Rusland for at diskutere „indblandingen“ med præsident Putin, der har været bemærkelsesværdigt stille, den stakkels mand. Han tænker sandsynligvis, at amerikanerne har mistet forstanden. Rusland har jo en økonomi på størrelse med Italien og kæmper internt med mange problemer, bl.a. korruption, og så bliver landet pludselig fremhævet som verdens „fjende“ i et medie-stunt, der blot ender med at gøre vesten til skamme.

Hvis nogen skulle undre sig, så ligner vi de rene idioter i russernes øjne for ikke engang at kunne standse denne pinlige historie tidligere. Russiagate nedfældes i historien som et bemærkelsesværdigt skue af vestlig dumhed. Og verden ser vores fagre nye verden gå itu.

 

Selv før dette sidste strå blev lagt til de berygtede lyvende mainstream-medier, mener 77% af den amerikanske befolkning, at medierne ikke taler sandt [6]. Gad vide, hvor procenttallet ender nu? Hvordan kan redaktører leve med sig selv vel vidende, at folk fuldt ud forstår, hvad der foregår?
Hvorfor bliver disse inkompetente redaktører – så ivrige efter at sælge ud i et system, der tydeligvis ikke tjener offentligheden, – ikke erstattet af ægte journalister? Sandsynligvis fordi over 90% af mainstream- medierne ejes af kun 6 virksomheder, og den præsenterede historie skaffer den maksimale fortjeneste til de multinationale selskaber, der ejer dem. Redaktørerne er triste PR-dukker i et system, der kun tjener de 0,1% ultrarige.

Den frie presse blev oprettet for at afsløre uretfærdighed, magtmisbrug, korruption, oplyse offentligheden om virkelighedens kompleksiteter, øge viden og skabe bedre forståelse mellem grupper, – idealer, der er gået tabt i den hedonistiske og ekstremt liberale „nye verdensorden“.
Slyngelkapitalister har gjort vores tidligere frie medier til PR-selskaber og propagandavirksomheder, som nu arbejder for globalistiske kapitalejere, og hvad end der gavner verdens hedgefondledere, såsom George Soros. Det er på høje tid at sætte spørgsmålstegn ved denne udvikling, som helt sikkert ikke er demokratisk.

Det har været et voksende problem. I de forløbne år, og især siden 1990’erne, har vi set en bemærkelsesværdig fremdrift af globalistisk kapitalisme. Det er et finansielt system, der afviger fra det traditionelle system, hvor nationen er i fokus, og som hang sammen med de protestantiske etikker med idealer som tillid, pålidelighed, arbejderrettigheder, geninvestering, beskedenhed, og så videre.

Den nye slyngelkapitalisme har forstærket et internationalt finanssystem, der gavner de ultrarige i et hidtil uset omfang. Globalisme har skabt et system, hvor 62 personer nu ejer over 50% af verdens aktiver [7], og det er kun muliggjort af den tværnationale forretningsmodel, der er afhængig af åbne grænser og nægter at omfordele rigdom ved arbejdsoutsourcing. Eller betale skat for den sags skyld.

Præsident Trump, som ønsker at styrke nationale grænser, national suverænitet og tvinge de ultrarige til at betale skat i USA, bekæmpes naturligvis af de medier, der er ejet af hans modstandere. Kampen og bagvaskelsen af præsidenten blev let kanaliseret gennem mainstream-medierne. Men det endte ikke så godt.

Denne artikel udtrykker forfatterens synspunkter, som ikke nødvendigvis deles med Free21-redaktionerne eller udgiveren. Oversat og bearbejdet af Team Free21-DK.