Den nye teknologi blev også fremhævet ved, at WEF i samarbejde med Microsoft og Accenture i år har udviklet konceptet „The Global Village” til virtuelle møder i Metaverse[3].

Måske er det på tide, at vores verdensforbedring flytter derind permanent?

Forud for mødet havde der været rygter om, at formanden, Klaus Schwab, var alvorligt syg og ikke deltog (hvilket blev nøje drøftet under en session om desinformation), samt at mødet kunne ses som mislykket, og at flere af de store stjerner inden for politik og økonomi udeblev[4].

Klaus var dog i høj grad i live og deltog personligt med at introducere de ti verdensledere, der holdt taler, herunder Europa-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen, Finlands premierminister Sanna Marin, Tysklands kansler Olaf Scholz, Ukraines præsident Volodymyr Zelensky og FN’s generalsekretær Antonio Guterres. Fra Sverige deltog blandt andet udenrigsminister Tobias Billström, klimaminister Romina Pourmokhtari og prins Daniel[5].

Inden mødet havde WEF gennem sin årligt udgivne „Global Risks Report” introduceret begrebet ”Polycrisis”. En tilstand med flere indbyrdes forbundne kriser med katastrofale konsekvenser.

”…nuværende og fremtidige risici kan også interagere med hinanden og danne en ’polykrise’ – en klynge af relaterede globale risici af forskellige årsager, således at den overordnede konsekvens overstiger summen af hver del[6]”.

Det indikerer, at vi naturligvis ikke kan regne med et stille øjeblik i de kommende år. Den nye normal betyder æraen for de store sammenflettede kriser. Dette inkluderer hungersnød, misligholdelse af gæld og stigende ulighed i verden. For at løse dette markedsføres nye globale kontrolsystemer på mødet i fem delområder:

• Energi og klima
• Investeringer og handel
• Avanceret teknologi
• Arbejde, uddannelse og sundhed
• Samarbejde i en multipolær verden

Teknokraterne vil komme til undsætning og redde verden med smarte systemer. Denne vision ligger også tæt på det arbejde, der blev startet i 2020 med WEF’s „The Great Reset Initiative[7]” og FN’s „Our Common Agenda[8]”.

”Der er et stigende behov for et nyt globalt system, der er mere interessentbaseret og kvalificeret til at håndtere dynamikken i det 21. århundrede”.

Pandemien, der startede denne proces, var ikke så fremtrædende i år som i de foregående år, selv om den blev hædret med et par sessioner[9].

I panelet „State of the Pandemic” blev der ikke sagt ét ord om alle de rekordmange alvorlige bivirkninger og dødsfald, der blev registreret efter den globale masseimmuniserings-kampagne (som helt sikkert kvalificeres som desinformation[10]).

I stedet blev det hævdet, at de eksperimentelle indsprøjtninger var med til at åbne vores samfund, mens den store vederstyggelighed var, at dele af verdens befolkning ikke fik deres retmæssige dosis. Med andre ord – ingen vaccine-retfærdighed.

De to paneldeltagere, Seth Berkley fra GAVI – The Vaccine Alliance og Stéphane Bancel fra Moderna, diskuterede blandt andet, hvordan dette kunne afhjælpes i fremtiden. Selvfølgelig helt uden egeninteresse (ironi). På spørgsmålet om, hvordan bedre resultater kunne opnås, sagde Michelle Williams, dekan ved Chan School of Public Health ved Harvard, (etableret i 1922 gennem en donation fra Rockefeller Foundation):

”Det værste, vi gjorde i USA var, at når folk udtrykte tøven eller nysgerrighed, bad vi dem dybest set følge videnskaben, og det er det absolut forkerte at gøre. Hvad I skal gøre – hvis I virkelig er interesseret i at kommunikere information, der vil motivere folk til at ændre deres adfærd – så er I nødt til at bruge en fremgangsmåde, hvor I møder dem, hvor de er, og forklarer og præsenterer informationen på en måde, så de vil tilegne sig den ønskede adfærd og have det godt med det”. – Michelle Williams.

Ifølge hende handler det om at pakke budskabet ind på en måde, der giver det ønskede resultat. Dette repræsenterer et kynisk ”top-down”-perspektiv, hvor forsøgspersonerne skal ledes til at træffe det rigtige valg via vedtagelse af en individuelt tilpasset manipulationsstrategi. Williams foretrækker her kvindelig list frem for mandlig autoritet.

Det blev også diskuteret af cheferne for Philips, Merck og Novartis, hvordan et mere effektivt sundhedssystem skal kunne klare fremtidige kriser[12].

Alt er baseret på systemtænkning, hvor der er viet lidt plads til mennesker, som ser ud til blot at være et produkt, der skal behandles ved hjælp af standardiserede skabeloner, kunstig intelligens og andre former for uprøvet banebrydende teknologi.

Dette repræsenterer „Rockefeller Medicine” på steroider.

Men hvor pandemien har regeret i flere år som transformationsagent, er klimaet nu tilbage på tronen.

Vejrets kræfter er omdrejningspunktet for hele dagsordenen.

Klaus Schwabs tætte samarbejdspartner, FN’s generalsekretær Antonio Guterres, slog tonen an for dagsordenen i sin tale og leverede en sædvanlig symfoni af dommedagsladede trompet-stød om, hvor slemt det står til for planeten og klimaet, før han begyndte at prædike om den store frelser i nøden.

Guterres mener, at det er den samme private sektor, som deltager i vækkelses-møderne i Davos, der spiller en af nøglerollerne i løsningen af ”klimakrisen”.

Guterres mener endvidere, at præstations-målinger og kriterier ofte er ”tvivlsomme og dunkle”, hvilket kan vildlede forbrugere, investorer og lovgivere og give anledning til ”falske narrativer”, der skaber en kultur af ”klima-desinformation” og forvirring, der lader døren stå åben for greenwashing.

Derfor har FN oprettet en ekspertgruppe for nul-emissioner „Net-Zero Expert Group[15]” under ledelse af Canadas tidligere klimaminister, advokaten Catherine McKenna (kaldet ”Climate Barbie” af sine modstandere), som kan give den rette vejledning.

Guterres opfordrede virksomhederne samlet i Davos til at følge ekspertgruppens retningslinjer og overgangsplaner.

For at denne ”gloriøse redningspakke” kan leveres, må regeringerne imidlertid holde op med at underminere erhvervslivets centrale rolle. ”Side om side skal staten og kapitalen hjælpe hinanden”… for at opfylde de globale bæredygtighedsmål.

”Vi skal finde veje til at styrke den private sektors evne til at udføre sin fulde rolle for varer. Og det må erkendes, at den private sektor på mange måder lever i dag, men at den til en vis grad undermineres af regeringens handlinger eller manglen på regeringens handling. Regeringer er nødt til at skabe passende regulerings- og stimulus-miljøer til at støtte den private sektor i stedet for at opretholde regler, subsidier og andre former for handling, der underminerer den private sektors indsats for at komme videre i klimaindsatsen. Og forretningsmodeller og praksis skal omarbejdes for at fremme målene for bæredygtig udvikling”.

Ifølge Guterres skulle dette bidrage til bedre økonomiske forhold for kvinder, vaccine-retfærdighed og global fødevaresikkerhed. Selv om der ikke blev henvist direkte til „Our Common Agenda”, hviler anbefalingerne klart på dens tankegang.

Som svar på Guterres’ opfordringer blev præsentationen ”Leading the Charge through Earth’s New Normal” lavet af den hyppige WEF-deltager, Johan Rockström, og hans kollega, Joyeeta Gupta fra Rockefeller Philanthropy Advisors’ Global Commons Alliance-projekt (GCA).

Katastrofebudskaber

Den efterfølgende samtale bød også på WEF’s trofaste Al Gore, Marc Benioff, CEO i Salesforce, og cellisten, Yo Yo Ma. Både WEF og FN indgår også som partnere i Rockefeller-projektet.

Under den ekstremt veltilrettelagte og overdådige præsentation stillede Rockström og Gupta de aktuelle katastrofebudskaber op. Hvilket fremgår af programbeskrivelsen:

”Verden gennemgår interagerende kriser inden for mad, energi, sundhed og natur, der truer vores livsstil og accelererer os mod en global katastrofe[17]”.

Som om det ikke var nok, udvandede Rockströms planetvagtmester-kollega, Al Gore, under paneldebatten overdrivelserne med den allerede udødelige påstand om, at vores kuldioxid-udledning afgiver lige så meget mere opvarmning, som hvis vi detonerede 600.000 Hiroshima-bomber hver dag! Dette er Rockefeller-klimatologi på steroider (tag kontrol over forskningen, erstat empiri med modeller, overdriv farerne til det absurde, og forbyd alle forklaringsmodeller undtagen ens egen).

I forhold til dommedags-pornografiske udtalelser af denne art blev spørgsmålet stillet:

”Hvilket visionært lederskab er nødvendigt for systemtænkning, transformative løsninger og globalt samarbejde for at opbygge en mere inkluderende, velstående og bæredygtig fremtid?”.

Det er altså den gængse opskrift, der bruges. Som sædvanligt formulerer Rockström problemerne og serverer derefter en færdiglavet cocktail bestående af firkantet systemtænkning, hvor alt inden for jordklodesystemet og fra globalt plan kan beregnes, analyseres og kalibreres til perfektion.

Det eneste, vi skal gøre, er at overdrage fjernbetjeningen af ”Rumskibet Jorden” til ypperste-præsterne i Global Commons Alliances egen jordklodekommission. Under vejledning af de to orakler, Rockström og Gupta skal vi så fjerne vores kuldioxid-overskud og marchere i lige linjer ind i den overvågede omfavnelse af det bæredygtige paradis (læs mere om dette i min seneste bog „Den digitala världshjärnan[19]”).

Selv førnævnte Al Gore fik under sin egen session om sit projekt „Climate Trace” formidlet, hvordan en massiv dataindsamling af verdens kuldioxid-udledninger fra satellitter kan danne grundlag for klima-oraklets vidensbank[20].

For at sikre finansieringen af den store klimaomstilling blev World Economic Forums nye initiativ, GAEA – Giving to Amplify Earth Action – også lanceret (som det første egentlige programpunkt)[21].

Det betyder, at endnu et P kan føjes til det hellige akronym, der danner grundlaget for WEF´s filosofi om at danne „Philanthropic Public Private Partnerships” – for klima og natur – med det formål aktivt at omforme og kontrollere jordklodesystemet. Det minder også om Tharman Shnamugaratnams (G30-formand, WEF-bestyrelsesmedlem og „UN High Level Advisory Board on Effective Multilateralism”) anbefaling om at udnytte filantropisk kapital til at implementere de globale mål[22].

Bag dette, ud over WEF, ligger den sædvanlige armada af milliardær-drevne fonde såsom Bezos Earth Fund, ClimateWorks, IKEA Foundation, CIFF, Rockefeller Foundation, UN Foundation og Wellcome Trust samt virksomheder og organisationer såsom Crescent Enterprises (familievirksomhed fra De Forenede Arabiske Emirater) FN, Columbia University og WAPPP – (World Association of PPP Units & PPP Professionals).

Flere af disse partnere er allerede en del af Global Commons Alliance.

Med det allestedsnærværende globale konsulentfirma, McKinsey, som „knowledge partner” vil GAEA samle ledere, identificere løsninger, forfine finansieringsmodeller og derefter kopiere succesfulde tilførsler på flere område[23].

I de afsluttende bemærkninger, leveret af WEF’s administrerende direktør, Börge Brende[24], blev der givet en forsikring om, at WEF har nye kort i bunken til næste år.

”Vores fællesskab af unge ledere har også arbejdet på at skabe løsninger i denne uge”.

„Schwab Jugend[25]” ligger ikke på den lade side. Derudover har Global Shapers[26] („Schwab Kindergarten”) åbnet sin egen afdeling i Davos.

Börge, der var Norges udenrigsminister fra 2012 til 2017 og er medlem af Bilderberg-gruppens styregruppe, sluttede derefter med at citere et par velkendte sætninger fra WEF’s udslidte floskelhåndbog:

”Vi kan forme en mere robust, bæredygtig og retfærdig fremtid, men den eneste måde at gøre det på er sammen[27]”.

Vi kommer helt sikkert heller ikke til at undslippe verdensforbedrings-elitens planer og floskler næste år. Det næste vækkelsesmøde, der er på vej, er World Government Summit, den 13. til 15. februar i Dubai, under temaet „Shaping Future Governments[28]”.