I lang tid har ”de deroppe” forberedt digitaliseringen af kontanter. Langt det største problem med dette er primært, at en digital valuta kan kontrolleres ”med et tryk på en knap”, så at sige – hvilket også er den afgørende forskel fra ”konventionelle” kontanter.

Kontanter og databeskyttelse

Kontanter betyder en vis beskyttelse af privatlivets fred mod 100 % overvågning af alle de transaktioner, du foretager.

Omvendt betyder en digital valuta, at hverken dit eller ”den anden parts“ privatliv er sikret i hver transaktion. Tværtimod: (Central)bankerne og myndighederne har omfattende adgang til alle de data, der er forbundet med dine transaktioner inden for meget kort tid.

Digitale valutaer og det sociale kreditsystem

Værre er det dog, set fra det suveræne individs perspektiv, at disse digitale valutaenheder er ”programmérbare”. Det betyder, at du ikke kan bruge dine ”digitale euro”, som det passer dig, som det er tilfældet med kontanter.

I værste tilfælde kan du så kun bruge ”dine” digitale euro på ”tilladte” ting, men f.eks. ikke på flyrejser, hvis du har opbrugt din årlige CO2-udledningskvote. Kontospærringer som følge af politisk uenighed er også mulige – og også en realistisk fare, som lastbilchaufførernes protester i Canada for et år siden viste.

Kort sagt betyder digitale valutaer enden på frihed.

BIS-chef Carstens: ”Det handler om total kontrol[1]”.

Med dette i tankerne, lad os nu vende os mod ECB’s kommunikation.

ECB-Panetta om den digitale euro: ”Bredt tilgængelig og brugervenlig”

Kilden til de følgende bemærkninger kan findes her[2]. Jeg har forkortet teksten en smule og tilføjet nogle fremhævninger.

”Vi er ved at gå ind i den sidste fase af dette projekts undersøgelsesfase. ECB-rådet har for nylig godkendt et tredje sæt designmuligheder for den digitale euro. Vi har allerede diskuteret disse muligheder ved tidligere høringer. I dag udgiver vi endnu en statusrapport i denne sammenhæng. Den redegør for, hvordan euro-systemet forestiller sig, at befolkningen kan få adgang til, opbevare og bruge den digitale euro. Den diskuterer også, hvordan finansielle formidlere kan bringe den digitale euro i omløb, og hvilke funktioner og tjenester den kan muliggøre…

I en moderne økonomi er det et grundlæggende behov for befolkningen at kunne betale digitalt.

Med kontanter tilbyder centralbankerne allerede et risikofrit, bredt tilgængeligt og brugervenligt betalingsmiddel, der ikke udelukker nogen. Men på grund af den hurtige digitalisering af vores økonomier er vi nødt til at supplere kontanterne med en videreudvikling i det digitale domæne: En digital euro”.

Ud over nogle ubegrundede udsagn som: ”Et grundlæggende behov hos befolknigen for at kunne betale digitalt” påpeger ECB, at der med kontanter ”allerede findes et risikofrit, bredt tilgængeligt og brugervenligt betalingsmiddel”. Indførelsen af en digital euro er derfor baseret på et cirkulært argument.

”Så det er ikke overraskende, at befolkningen i Europa mener, at den vigtigste egenskab ved en digital euro er, at man kan betale med den overalt. Med andre ord ønsker den, at den digitale version af vores valuta også skal have en af euro-sedlernes vigtigste egenskaber…

I Den Europæiske Unions traktat gav lovgiverne euro-sedlerne status som lovligt betalingsmiddel.

Derfor kan befolkningen bruge dem i alle lande i euro-området. De er den konkrete form for vores fælles valuta.

Lovgiverne kunne også give den digitale euro status som lovligt betalingsmiddel. Hvis det indføres, vil den digitale euro være et offentligt gode, og befolkningen ville kunne forvente at kunne få adgang til og bruge den nemt overalt i euro-området. Derfor vil det også være mere fordelagtigt og bekvemt for alle brugere, hvis detailhandlen, der accepterer digitale betalinger, blev pålagt at acceptere den digitale euro som lovligt betalingsmiddel.

En mulighed i praksis ville også være, at detailhandlen er forpligtet til at acceptere digitale euro. Dette ville gøre betalinger i Europa mere modstandsdygtige, og det ville give mere konkurrence. Som følge heraf ville betalinger til gengæld blive billigere, hvilket helt klart ville gavne alle i euro-området”.

Jeg vil spare dig, og mig selv, for den omfattende læsning og kommentering af denne ”administrative prosa”, men først og fremmest vil jeg gerne påpege den uhyrlige uoverensstemmelse, der er mellem de faktisk eksisterende kontanter (”status som lovligt betalingsmiddel”) og de mangeartede påtænkte tvangsindsatser, foranstaltninger: Detailhandlen – og alle andre også – skal ”forpligtes til at acceptere digitale euro”, hvilket ”i praksis [også kan] forstås som en mulighed”.

”Privatpersoner og detailhandlere vil have en forventning om, at de vil modtage digitale euro fra deres bank, ligesom de modtager deres eurokontanter i dag. Det skal være nemt for befolkningen at bruge den digitale euro, og det skal ikke være nødvendigt at skifte bank for at gøre det.

Som en del af vores regelmæssige udvekslinger har forbrugerforeninger og handlende understreget, at bred adgang for forbrugerne bedst opnås ved at tilskynde, at banker og andre betalingstjenesteudbydere i euro-området tilbyder den digitale euro til deres kunder…

Befolkningen bør kunne betale og blive betalt med den digitale euro overalt i euro-området… Selv om den digitale euro sættes i omløb af overvågede finansielle formidlere, må man ikke glemme, at det er en forpligtelse for centralbanken. Som udsteder af den digitale euro vil euro-systemet være ansvarlig over for borgerne i euro-området for at opfylde deres betalingsbehov”.

De fire søjler i den digitale euro

”Det første princip vedrører, at den digitale euro skal tjene samfundet som et offentligt gode. Vi mener, at forbrugerne skal kunne bruge den digitale euro til basale hverdagstjenester gratis.

For det andet bør finansielle formidlere kompenseres for de tjenester, de leverer, som det er tilfældet med andre digitale betalinger.

For det tredje bør der træffes juridiske foranstaltninger for at forhindre formidlerne i at opkræve for høje gebyrer fra brugerne, hvis disse er forpligtet til at acceptere den digitale euro som lovligt betalingsmiddel. Selv om vi mener, at den digitale euro vil give mulighed for mere konkurrencedygtige gebyrer, skal denne politik sikre, at brugergebyrer ikke er højere end dem, der opkræves i dag for sammenlignelige betalingsmidler.

Endelig vil euro-systemet afholde sine egne omkostninger, f.eks. til afviklingsaktiviteter af de fælles standarder, for at iværksætte og modtage betalinger i digitale euro. Dette vil tilkendegive, at den digitale euro er et offentligt gode og følge samme logik, som i øjeblikket gælder for kontanter. De resulterende besparelser vil komme slutbrugerne til gode”.

”Vejen forude” – ifølge ECB

”Beslutningen om, hvorvidt den digitale euro vil være et inkluderende, ægte europæisk betalingsmiddel – bredt anvendeligt og tilgængeligt i hele euro-området, gratis for basale tjenester og tilbyde det højeste niveau af privatliv – vil i sidste ende blive taget af jer som europæiske lovgivere. Succesen med en digital euro ligger derfor i jeres hænder”.

Som man kan se, er indførelsen af en digital euro besluttet; Det er kun et spørgsmål om implementeringen, eller hvor ”venlig” denne næste ”data-blæksprutte“ vil være. Du vil lede forgæves efter informationer om databeskyttelse, privatliv eller lignende. Der henvises til ECB’s ansvar, mens de nationale parlamenter i euro-området tilsyneladende tildeles rollen som ”lynafleder”.

”ECB er fortsat parat til at drøfte eventuelle nye spørgsmål med jer som en del af lovgivningsprocessen. I den næste fase af projektet, som forventes lanceret senere i år, vil vi foretage de nødvendige justeringer af designet af den digitale euro, som kan vise sig nødvendige i løbet af de lovgivningsmæssige overvejelser. I denne fase vil vi udarbejde og teste mulige tekniske løsninger og forretningsarrangementer, der er nødvendige for at implementere en digital euro”.

Hvor generøst: ECB er som en del af reguleringsapparatet ”stadig klar” til at ”diskutere alle nye spørgsmål” med lovgiveren – som i repræsentativ-demokratiske systemer er repræsentant for suverænen.

Dette er lidt mere end den omvending af suverænitet, som EU har medført: Det er ikke længere ”folket”, der er suveræne, men de udøvende og tilsynsførende organer.

”Disse to processer – lovgivning og design – bør fortsætte parallelt, så vi straks kan begynde at udstede en digital euro, hvis og når det skønnes nødvendigt. ECB’s styrelsesråd vil først træffe beslutning om udstedelse af en digital euro, efter den relevante retsakt er blevet vedtaget”.

Så nu skal alt forberedes parallelt – dvs. uden et tilsvarende mandat fra ”lovgiverne” – for at være klar til indsats i tilfælde af en nødsituation. Igen, det er ikke sådan, lovgivningsprocessen bør forløbe: Først skabes retsgrundlaget, derefter gennemføres det. At hævde, at ECB vil opføre sig i overensstemmelse med demokratiske og retsstatslige normer og orden, er mildest talt at tage munden for fuld.

”Vi vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den digitale euro bliver et reelt offentligt gode. Men alle europæiske institutioner skal bidrage til vores fælles mål – at den digitale euro bliver en succes. Det er derfor, vi ser frem til Europa-Kommissionens lovforslag. Dette forslag vil være et afgørende skridt fremad for den digitale euro og vil sætte Europa i spidsen for arbejdet med digitale centralbankvalutaer blandt G7-landene”.

”Lovgiverne” er de respektive parlamenter i medlemslandene, ikke EU-Kommissionen.

EU/ECB-kuppet

Det, der så at sige ”bliver listet ind ad bagdøren”, men i al åbenhed, er: Afslutningen på det, der er tilbage af nationalstatens suverænitet og individuelle frihedsrettigheder.

“De deroppe” i Bruxelles og Frankfurt am Main (ECB’s hovedsæde) indrømmer åbent, at der arbejdes på et EU-kup af den europæiske befolkning, dets forfatninger og retssystemer.

Lakken er krakeleret, masken er faldet.

Men hvad kan du gøre?

Betal så ofte som muligt med kontanter.

Afvis ”digitale løsninger” så ofte som muligt.

Parkér din ”smartphone” i ”flytilstand” så ofte som muligt, og brug den så lidt som muligt. Forbered dig – så godt du kan – på den kommende ”chokterapi” med introduktionen af den digitale euro.