De sidste ord om overbefolkning

Nu om dage har vi overlevet mange af de naturlige trusler, der plagede vores forfædre, men det samme instinkt tvinger os til at være vagtsomme over for både reelle og imaginære trusler og til at være lydhøre over for dem, der alarmerer om nye potentielle trusler. Det er et koncept, der har været velkendt i tusinder af år blandt dem, der har prøvet at kontrollere en befolkning.

By Published On: 16. april 2020Categories: Uncategorized @da

Denne tekst blev første gang offentliggjort på www.corbettreport.com den 15.02.2011 under følgende URL: <https://www.corbettreport.com/the-last-word-on-overpopulation/> Licens: James Corbett/The Corbett Report CC-BY-NC-ND 4.0

Foto: Screendump ”Chicken Little”: https://www.thefrenchexperiment.com/stories/chicken-little

Henny Penny/Chicken Little er et gammelt, mundtligt overleveret folkeeventyr, som fremmer paranoia og massehysteri.

Før den moderne forståelse af vores solsystem blev fremsat, troede de gamle egyptere på, at solen var en gud ved navn Ra, der blev ædt hver aften af en ond slangegud ved navn Apep. Der var på ingen måde sikkerhed for, at Ra ville undslippe Apep og vende tilbage næste morgen, og præstestanden manipulerede derfor med denne basale frygt ved at udvikle detaljerede ritualer til at afværge slangeguden.

Selvfølgelig kunne disse ritualer kun udføres fyldestgørende af præsterne selv, hvilket dermed sikrede dem en central rolle i det gamle egyptiske samfund.

Måske griner vi af de gamle egypteres godtroenhed, men hos dem var Apeps eksistens og vigtigheden af disse ritualer blevet indpodet fra en tidlig alder og forstærket gennem hele livet af præsternes taler. At stille spørgsmål om solgudsmyten ville være det samme som at stille spørgsmål om selve samfundets grundlag i det gamle Egypten.

At tro, at vi ikke er i stand til at blive manipuleret på lige vis i vores moderne ”oplyste” æra, ville være det samme som at ligge under for en stærk historie-naivitet.

I det 20.  århundrede blev frygten for den røde trussel fra Sovjetunionen – og dennes formodede militære kapacitet til altødelæggelse – brugt til at styre det amerikanske samfund.

Selv Jack* Kennedy blev præsident ved at føre kampagner på påstanden om, at Eisenhower-administrationen havde tilladt et farligt missilforspring i Sovjetunionen. Ifølge denne skrækhistorie[1], der blev udviklet i Kennedy-kampagnen af RAND-virksomhedsanalytikere, havde Sovjetunionen 500 transkontinentale ballistiske missiler parat til affyring imod USA inden for et øjebliks varsel. I virkeligheden havde Sovjet dengang kun 4 af den slags missiler.

Men det stoppede ikke den militær-industrielle propagandamaskine fra at overbevise amerikanerne om, at de var nødt til at pumpe endnu flere af deres økonomiske ressourcer ind i våbensalg fra forsvars-entreprenører, så de kunne modsvare den sovjetiske trussel.

Utroligt nok er den samme trussel i nogle tilfælde blevet brugt i årtier, altid med de samme alvorlige advarsler om, at enden er nær, medmindre offentligheden er villig til at opgive penge, selvbestemmelse eller endda deres liv for at afværge det.

I slutningen af det 18. århundrede påviste en anglikansk præst ved navn Thomas Malthus med ”matematisk sikkerhed”, at verden var på vej mod en demografisk katastrofe[2]. Befolkningstallet øges eksponentielt, mens fødevareproduktionen øges lineært. En logisk konsekvens heraf er, at det kun er et spørgsmål om tid, før Jordens befolkningstal overstiger de muligheder, vi har for at brødføde os selv.

Selvfølgelig, præcis ligesom hvis en forælder kun regnede ud fra sin søns første års levetid og derfor antog, at han ville blive ca. 7 meter høj i en alder af 30 år, så har den forventede befolkningskrises 200 års forsinkelse demonstreret, at der var grundlæggende brister i Malthus’ ræsonnement.

Livet på Jorden er ikke kun tabt eller vundet, og menneskets opfindsomhed har i enhver generation formået at bage en endnu større kage, selv om mennesket bliver ved med at tage en større og større bid af den. Nu har selv FN, ud fra de mest alarmerende forudsigelser, indrømmet, at det globale befolkningstal vil stagnere og efterhånden falde omkring 2050[3], og Malthus bliver nu endelig opfattet som en tredje­rangs-lærd[4], der spredte Chicken Little sky-is-falling”-fantasier** til fordel for det britisk-østindiske selskab, der betalte ham.

På forunderlig vis og på trods af, at de malthusianske disciples dommedagsprofetier er blevet tilbagevist igennem to århundreder, så bliver Malthus’ idéer stadig taget seriøst og promoveret af pengestyrede oligarker, der vil drage fordel af forestillingen om, at der er for mange ubrugelige konsumenter, der bruger for mange af verdens ressourcer.

Malthus selv, en anglikansk præst, skrev at: „Vi er bundet i retfærdighed og ære til formelt at foragte de fattiges ret til støtte[5]”, og argumenterede for en lov, der skulle gøre det illegalt for den anglikanske kirke at donere mad, tøj eller støtte til børn.

Ikke nok med at påskynde at sende tusinder af børn i døden for at være født i fattigdom, advokerede Malthus også for aktivt at bidrage til flere fattiges død igennem social engineering: „I stedet for at anbefale god hygiejne til de fattige, burde vi motivere dem til de modsatte vaner. I vores landsbyer burde vi gøre gaderne smallere, mase flere folk ind i husene og genindføre pest. På landet burde vi bygge vores landsbyer tæt ved stillestående vandhuller, og især motivere til beboelse i alle de sumpede og uhyggelige steder. Men først og fremmest burde vi ulovliggøre specifikke remedier imod farlige sygdomme og begrænse de godhjertede mænd, der dog tager meget fejl og tror, at de gør menneskeheden en tjeneste ved at opretholde programmer til total udryddelse af bestemte lidelser“.

Det skrækkelige tankemønster bag denne idé bygger på det selvmodsigende faktum, at Malthus talte for at sprede sygdomme og lidelser for at „redde” menneskeheden fra de sygdomme og lidelser, der kommer af overbefolkning.

Men denne selvmodsigelse er helt upåagtet af dem, hvis kynisme driver dem til at støtte sådanne drastiske planer om befolkningsreduktion, der skal dræbe samfundets fattige og underkuede indbyggere.

Hvor frastødende Malthus‘ idéer end forekommer os, så har de bidraget til et ideologisk tankemønster hos dem, der de sidste 200 år har vist sig at have en psykopatisk trang til at dominere andre.

I sin berygtede bog fra 1968, The Population Bomb[6], skrev Paul Ehrlich og hans kone Anne: „En kræft er en ukontrolleret multiplikation af celler; befolkningseksplosionen er en ukontrolleret multiplikation af folk… Vi er nødt til at ændre vores indsats fra symptombehandling til at skære selve canceren ud. Operationen vil kræve, at der bliver taget mange tilsyneladende brutale og hjerteløse beslutninger”.

Han følte, at kræften bestående af nyfødte babyer var så potentielt destruktivt for menneskeheden, at han i 1969 faktisk advokerede for at tilsætte kemikalier i mad- og vandforsyningen. For at der ikke var nogen tvivl om hans anvisninger, fik han dem nærmere uddybet i  Ecoscience, en bog fra 1977, som han var medforfatter på sammen med John Holdren, nuværende videnskabelig zar for Obama (artiklen er fra 2011, red.), hvor de endnu engang advokerede for at tilsætte kemikalier i vandforsyningen.

I 1972 foreslog eks-rådgiver i Verdensbanken og FN`s under-generalsekretær Maurice Strong etablering af en statslig licens til kvinders ret til at føde børn[7].

I 1988 ytrede Prins Philip den beklagelige kommentar: „Hvis jeg bliver genfødt, vil jeg gerne vende tilbage som en dødelig virus, så jeg kan bidrage til at løse overbefolkningsproblemet[8]”.
I 1990‘erne fortalte Ted Turner til Audobon Magazine at: „en samlet verdensbefolkning på 250-300 millioner mennesker, et fald på 95% fra det nuværende antal, ville være ideelt[9]”.

Selvfølgelig punkterer overbefolkningsmyten ved de mindste undersøgelser. Ingen, ikke engang FN, forudsiger, at befolkningstallet vil vokse ubegrænset. Selv de mest alarmerende forudsigelser viser, at verdensbefolkningstallet vil aftage inden for 40 år. I ethvert større industrialiseret samfund i verden ligger fødselsraten nu under ”udskiftningsniveauet” på 2.1, hvilket betyder, at de faktisk er uddøende samfund, fordi de i takt med aldrende befolkninger har brug for en kontinuerligt stigende indvandring bare for at opretholde deres befolkningstal[10].

Ud over, at det velkendte industrialiseringsfænomen reducerer den generelle størrelse på familier, er der nu indikation på, at hormonforstyrrende stoffer på mystisk vis lander i vores mad, mens plastik og drikkevand også kan være begrænsende for vores reproduktionsevne.

Sædproduktionen blandt vestlige mænd er faldet med en svimlende rate på 50%[11] i løbet af de sidste 50 år, mens de 85% af den resterende sæd er abnorm.

Men stadig, selv hvis vi kunne tage hysteriet over befolkningsstørrelsen som gode varer, så demonstrerer ”løsningerne”, der bliver foreslået af malthusianerne – tvungne sterilisations-programmer, af-industrialisering og endda folkemord – nogle løsningsforslag på det største af alle bedrag[12]: Idéen om at man, blot ved at reducere befolkningstallet, på en eller anden måde også vil reducere ulighederne og uretfærdigheden i samfundet.

Deri ligger hemmeligheden. De folk, der klynker over det ikke-eksisterende befolkningsproblem, kan man ikke argumentere imod, fordi deres bekymring for menneskeheden er kun en forestillelse.

Deres tilgang til problemet viser i sig selv deres partiskhed. De fleste mennesker ser ikke en forøgelse af planetens befolkningstal som en plage, men som en mulighed for at øge forståelsen for menneskearten, og hvad vi har kapacitet til. I det forskruede verdensbillede, der ligger bag frygtpropagandaen om overbefolkning, bliver nyfødte babyer ikke betragtet som en anledning til glæde, ikke en gave til verden, ikke et levende potentiale til fremtidig videreførelse af menneskearten, men som en cancer, der skal udryddes.

Malthusianerne er hverken interesserede i at øge fødevareproduktionen, at løfte de fattige ud af fattigdom eller at udvikle teknologi for at øge vores evne til at dele verdens overflod af rigdomme. I stedet vil de have tvungen sterilisation af de fattige, forsendelser af  milliarder i hele verden til undertrykkende fattigdom og eliminering af store dele af befolkningen. De vil ikke reducere smerte og lidelse i verden, de vil øge dem.

Kort sagt, så er overbefolkningshysteriet en bekvem løgn for de ”Chicken Littles”**(her manipulatorer, red), der selv vil drage fordel af det kaos, de skaber.

For os andre handler det om et simpelt spørgsmål: Efter 200 år, uden at Jorden er gået under, er det så ikke på tide at holde op med at lytte til ”Chicken Littles”**(her dommedagsprofetier, red)?

 

 

 

Kilder:

[1] www.questia.com. Christopher A Preble: ”Who Ever Believed in the ‚Missile Gap?“: John F. Kennedy and the Politics of National Security”. 12.2013. <https://www.questia.com/library/journal/1G1-111695835/who-ever-believed-in-the-missile-gap-john-f>
[2] www.esp.org. Thomas Malthus: ”An Essay on the Principle of Population”.  © 1798. J. Johnson, in St. Paul’s Church-Yard, London © 1998, Electronic Scholarly Publishing Project. This electronic edition is made freely available for scholarly or educational purposes, provided that this copyright notice is included. The manuscript may not be reprinted or redistributed for commercial purposes without permission. <http://www.esp.org/books/malthus/population/malthus.pdf>
[3] Artiklens originale link er forsvundet fra nettet (red.) <http://news.mongabay.com/2007/0313-population.html>
[4] www.american_almanac.tripod.com. Webster Tarpley: ”Giammaria Ortes:The Decadent Venetian Kook Who Originated The Myth of „Carrying Capacity”. 20.06.1994. <http://american_almanac.tripod.com/ortes.htm>
[5] www.econlib.org. Thomas Robert Malthus: ”An Essay on the Principle of Population”.
<http://www.econlib.org/library/Malthus/malPlong.html>
[6] www.en.wikipedia.org. ”The Population Bomb”. <https://en.wikipedia.org/wiki/The_Population_Bomb>
[7] www.youtube.com. MDJarv: ”Maurice Strong Interview (BBC, 1972)” 16.05.2009. <https://www.youtube.com/watch?v=1YCatox0Lxo>
[8] Artiklens originale link er forsvundet fra nettet. Se istedet (red.) www.telegraph.co.uk. Olivia Goldhill: ”‘I am rude but it‘s fun‘: Prince Philip in his own words”. 04.05.2017. <https://www.telegraph.co.uk/royal-family/0/prince-philip-words/>
[9] Artiklens originale link er forsvundet fra nettet.
[10] www.en.wikipedia.org.”List of sovereign states and dependencies by total fertility rate”. <https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_sovereign_states_and_dependencies_by_total_fertility_rate>
[11] Artiklens originale link er forsvundet fra nettet (red.)
[12] www.youtube.com. Population Research Institute: ”Food: There‘s Lots Of It”. 03.05.2010. <https://www.youtube.com/watch?v=OXrN9HhnCcM>
*John Fitzgerald Kennedy ofte blot omtalt som JFK eller „Jack Kennedy“ <https://da.wikipedia.org/wiki/John_F._Kennedy>
**Forfatteren hentyder til et gammelt, mundtligt overleveret folkeventyr, som fremmer paranoia og massehysteri: ”Henny Penny/Chicken Little” <https://en.wikipedia.org/wiki/Henny_Penny>

De sidste ord om overbefolkning

Nu om dage har vi overlevet mange af de naturlige trusler, der plagede vores forfædre, men det samme instinkt tvinger os til at være vagtsomme over for både reelle og imaginære trusler og til at være lydhøre over for dem, der alarmerer om nye potentielle trusler. Det er et koncept, der har været velkendt i tusinder af år blandt dem, der har prøvet at kontrollere en befolkning.

By Published On: 16. april 2020Categories: Uncategorized @da

Denne tekst blev første gang offentliggjort på www.corbettreport.com den 15.02.2011 under følgende URL: <https://www.corbettreport.com/the-last-word-on-overpopulation/> Licens: James Corbett/The Corbett Report CC-BY-NC-ND 4.0

Foto: Screendump ”Chicken Little”: https://www.thefrenchexperiment.com/stories/chicken-little

Henny Penny/Chicken Little er et gammelt, mundtligt overleveret folkeeventyr, som fremmer paranoia og massehysteri.

Før den moderne forståelse af vores solsystem blev fremsat, troede de gamle egyptere på, at solen var en gud ved navn Ra, der blev ædt hver aften af en ond slangegud ved navn Apep. Der var på ingen måde sikkerhed for, at Ra ville undslippe Apep og vende tilbage næste morgen, og præstestanden manipulerede derfor med denne basale frygt ved at udvikle detaljerede ritualer til at afværge slangeguden.

Selvfølgelig kunne disse ritualer kun udføres fyldestgørende af præsterne selv, hvilket dermed sikrede dem en central rolle i det gamle egyptiske samfund.

Måske griner vi af de gamle egypteres godtroenhed, men hos dem var Apeps eksistens og vigtigheden af disse ritualer blevet indpodet fra en tidlig alder og forstærket gennem hele livet af præsternes taler. At stille spørgsmål om solgudsmyten ville være det samme som at stille spørgsmål om selve samfundets grundlag i det gamle Egypten.

At tro, at vi ikke er i stand til at blive manipuleret på lige vis i vores moderne ”oplyste” æra, ville være det samme som at ligge under for en stærk historie-naivitet.

I det 20.  århundrede blev frygten for den røde trussel fra Sovjetunionen – og dennes formodede militære kapacitet til altødelæggelse – brugt til at styre det amerikanske samfund.

Selv Jack* Kennedy blev præsident ved at føre kampagner på påstanden om, at Eisenhower-administrationen havde tilladt et farligt missilforspring i Sovjetunionen. Ifølge denne skrækhistorie[1], der blev udviklet i Kennedy-kampagnen af RAND-virksomhedsanalytikere, havde Sovjetunionen 500 transkontinentale ballistiske missiler parat til affyring imod USA inden for et øjebliks varsel. I virkeligheden havde Sovjet dengang kun 4 af den slags missiler.

Men det stoppede ikke den militær-industrielle propagandamaskine fra at overbevise amerikanerne om, at de var nødt til at pumpe endnu flere af deres økonomiske ressourcer ind i våbensalg fra forsvars-entreprenører, så de kunne modsvare den sovjetiske trussel.

Utroligt nok er den samme trussel i nogle tilfælde blevet brugt i årtier, altid med de samme alvorlige advarsler om, at enden er nær, medmindre offentligheden er villig til at opgive penge, selvbestemmelse eller endda deres liv for at afværge det.

I slutningen af det 18. århundrede påviste en anglikansk præst ved navn Thomas Malthus med ”matematisk sikkerhed”, at verden var på vej mod en demografisk katastrofe[2]. Befolkningstallet øges eksponentielt, mens fødevareproduktionen øges lineært. En logisk konsekvens heraf er, at det kun er et spørgsmål om tid, før Jordens befolkningstal overstiger de muligheder, vi har for at brødføde os selv.

Selvfølgelig, præcis ligesom hvis en forælder kun regnede ud fra sin søns første års levetid og derfor antog, at han ville blive ca. 7 meter høj i en alder af 30 år, så har den forventede befolkningskrises 200 års forsinkelse demonstreret, at der var grundlæggende brister i Malthus’ ræsonnement.

Livet på Jorden er ikke kun tabt eller vundet, og menneskets opfindsomhed har i enhver generation formået at bage en endnu større kage, selv om mennesket bliver ved med at tage en større og større bid af den. Nu har selv FN, ud fra de mest alarmerende forudsigelser, indrømmet, at det globale befolkningstal vil stagnere og efterhånden falde omkring 2050[3], og Malthus bliver nu endelig opfattet som en tredje­rangs-lærd[4], der spredte Chicken Little sky-is-falling”-fantasier** til fordel for det britisk-østindiske selskab, der betalte ham.

På forunderlig vis og på trods af, at de malthusianske disciples dommedagsprofetier er blevet tilbagevist igennem to århundreder, så bliver Malthus’ idéer stadig taget seriøst og promoveret af pengestyrede oligarker, der vil drage fordel af forestillingen om, at der er for mange ubrugelige konsumenter, der bruger for mange af verdens ressourcer.

Malthus selv, en anglikansk præst, skrev at: „Vi er bundet i retfærdighed og ære til formelt at foragte de fattiges ret til støtte[5]”, og argumenterede for en lov, der skulle gøre det illegalt for den anglikanske kirke at donere mad, tøj eller støtte til børn.

Ikke nok med at påskynde at sende tusinder af børn i døden for at være født i fattigdom, advokerede Malthus også for aktivt at bidrage til flere fattiges død igennem social engineering: „I stedet for at anbefale god hygiejne til de fattige, burde vi motivere dem til de modsatte vaner. I vores landsbyer burde vi gøre gaderne smallere, mase flere folk ind i husene og genindføre pest. På landet burde vi bygge vores landsbyer tæt ved stillestående vandhuller, og især motivere til beboelse i alle de sumpede og uhyggelige steder. Men først og fremmest burde vi ulovliggøre specifikke remedier imod farlige sygdomme og begrænse de godhjertede mænd, der dog tager meget fejl og tror, at de gør menneskeheden en tjeneste ved at opretholde programmer til total udryddelse af bestemte lidelser“.

Det skrækkelige tankemønster bag denne idé bygger på det selvmodsigende faktum, at Malthus talte for at sprede sygdomme og lidelser for at „redde” menneskeheden fra de sygdomme og lidelser, der kommer af overbefolkning.

Men denne selvmodsigelse er helt upåagtet af dem, hvis kynisme driver dem til at støtte sådanne drastiske planer om befolkningsreduktion, der skal dræbe samfundets fattige og underkuede indbyggere.

Hvor frastødende Malthus‘ idéer end forekommer os, så har de bidraget til et ideologisk tankemønster hos dem, der de sidste 200 år har vist sig at have en psykopatisk trang til at dominere andre.

I sin berygtede bog fra 1968, The Population Bomb[6], skrev Paul Ehrlich og hans kone Anne: „En kræft er en ukontrolleret multiplikation af celler; befolkningseksplosionen er en ukontrolleret multiplikation af folk… Vi er nødt til at ændre vores indsats fra symptombehandling til at skære selve canceren ud. Operationen vil kræve, at der bliver taget mange tilsyneladende brutale og hjerteløse beslutninger”.

Han følte, at kræften bestående af nyfødte babyer var så potentielt destruktivt for menneskeheden, at han i 1969 faktisk advokerede for at tilsætte kemikalier i mad- og vandforsyningen. For at der ikke var nogen tvivl om hans anvisninger, fik han dem nærmere uddybet i  Ecoscience, en bog fra 1977, som han var medforfatter på sammen med John Holdren, nuværende videnskabelig zar for Obama (artiklen er fra 2011, red.), hvor de endnu engang advokerede for at tilsætte kemikalier i vandforsyningen.

I 1972 foreslog eks-rådgiver i Verdensbanken og FN`s under-generalsekretær Maurice Strong etablering af en statslig licens til kvinders ret til at føde børn[7].

I 1988 ytrede Prins Philip den beklagelige kommentar: „Hvis jeg bliver genfødt, vil jeg gerne vende tilbage som en dødelig virus, så jeg kan bidrage til at løse overbefolkningsproblemet[8]”.
I 1990‘erne fortalte Ted Turner til Audobon Magazine at: „en samlet verdensbefolkning på 250-300 millioner mennesker, et fald på 95% fra det nuværende antal, ville være ideelt[9]”.

Selvfølgelig punkterer overbefolkningsmyten ved de mindste undersøgelser. Ingen, ikke engang FN, forudsiger, at befolkningstallet vil vokse ubegrænset. Selv de mest alarmerende forudsigelser viser, at verdensbefolkningstallet vil aftage inden for 40 år. I ethvert større industrialiseret samfund i verden ligger fødselsraten nu under ”udskiftningsniveauet” på 2.1, hvilket betyder, at de faktisk er uddøende samfund, fordi de i takt med aldrende befolkninger har brug for en kontinuerligt stigende indvandring bare for at opretholde deres befolkningstal[10].

Ud over, at det velkendte industrialiseringsfænomen reducerer den generelle størrelse på familier, er der nu indikation på, at hormonforstyrrende stoffer på mystisk vis lander i vores mad, mens plastik og drikkevand også kan være begrænsende for vores reproduktionsevne.

Sædproduktionen blandt vestlige mænd er faldet med en svimlende rate på 50%[11] i løbet af de sidste 50 år, mens de 85% af den resterende sæd er abnorm.

Men stadig, selv hvis vi kunne tage hysteriet over befolkningsstørrelsen som gode varer, så demonstrerer ”løsningerne”, der bliver foreslået af malthusianerne – tvungne sterilisations-programmer, af-industrialisering og endda folkemord – nogle løsningsforslag på det største af alle bedrag[12]: Idéen om at man, blot ved at reducere befolkningstallet, på en eller anden måde også vil reducere ulighederne og uretfærdigheden i samfundet.

Deri ligger hemmeligheden. De folk, der klynker over det ikke-eksisterende befolkningsproblem, kan man ikke argumentere imod, fordi deres bekymring for menneskeheden er kun en forestillelse.

Deres tilgang til problemet viser i sig selv deres partiskhed. De fleste mennesker ser ikke en forøgelse af planetens befolkningstal som en plage, men som en mulighed for at øge forståelsen for menneskearten, og hvad vi har kapacitet til. I det forskruede verdensbillede, der ligger bag frygtpropagandaen om overbefolkning, bliver nyfødte babyer ikke betragtet som en anledning til glæde, ikke en gave til verden, ikke et levende potentiale til fremtidig videreførelse af menneskearten, men som en cancer, der skal udryddes.

Malthusianerne er hverken interesserede i at øge fødevareproduktionen, at løfte de fattige ud af fattigdom eller at udvikle teknologi for at øge vores evne til at dele verdens overflod af rigdomme. I stedet vil de have tvungen sterilisation af de fattige, forsendelser af  milliarder i hele verden til undertrykkende fattigdom og eliminering af store dele af befolkningen. De vil ikke reducere smerte og lidelse i verden, de vil øge dem.

Kort sagt, så er overbefolkningshysteriet en bekvem løgn for de ”Chicken Littles”**(her manipulatorer, red), der selv vil drage fordel af det kaos, de skaber.

For os andre handler det om et simpelt spørgsmål: Efter 200 år, uden at Jorden er gået under, er det så ikke på tide at holde op med at lytte til ”Chicken Littles”**(her dommedagsprofetier, red)?

 

 

 

Kilder:

[1] www.questia.com. Christopher A Preble: ”Who Ever Believed in the ‚Missile Gap?“: John F. Kennedy and the Politics of National Security”. 12.2013. <https://www.questia.com/library/journal/1G1-111695835/who-ever-believed-in-the-missile-gap-john-f>
[2] www.esp.org. Thomas Malthus: ”An Essay on the Principle of Population”.  © 1798. J. Johnson, in St. Paul’s Church-Yard, London © 1998, Electronic Scholarly Publishing Project. This electronic edition is made freely available for scholarly or educational purposes, provided that this copyright notice is included. The manuscript may not be reprinted or redistributed for commercial purposes without permission. <http://www.esp.org/books/malthus/population/malthus.pdf>
[3] Artiklens originale link er forsvundet fra nettet (red.) <http://news.mongabay.com/2007/0313-population.html>
[4] www.american_almanac.tripod.com. Webster Tarpley: ”Giammaria Ortes:The Decadent Venetian Kook Who Originated The Myth of „Carrying Capacity”. 20.06.1994. <http://american_almanac.tripod.com/ortes.htm>
[5] www.econlib.org. Thomas Robert Malthus: ”An Essay on the Principle of Population”.
<http://www.econlib.org/library/Malthus/malPlong.html>
[6] www.en.wikipedia.org. ”The Population Bomb”. <https://en.wikipedia.org/wiki/The_Population_Bomb>
[7] www.youtube.com. MDJarv: ”Maurice Strong Interview (BBC, 1972)” 16.05.2009. <https://www.youtube.com/watch?v=1YCatox0Lxo>
[8] Artiklens originale link er forsvundet fra nettet. Se istedet (red.) www.telegraph.co.uk. Olivia Goldhill: ”‘I am rude but it‘s fun‘: Prince Philip in his own words”. 04.05.2017. <https://www.telegraph.co.uk/royal-family/0/prince-philip-words/>
[9] Artiklens originale link er forsvundet fra nettet.
[10] www.en.wikipedia.org.”List of sovereign states and dependencies by total fertility rate”. <https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_sovereign_states_and_dependencies_by_total_fertility_rate>
[11] Artiklens originale link er forsvundet fra nettet (red.)
[12] www.youtube.com. Population Research Institute: ”Food: There‘s Lots Of It”. 03.05.2010. <https://www.youtube.com/watch?v=OXrN9HhnCcM>
*John Fitzgerald Kennedy ofte blot omtalt som JFK eller „Jack Kennedy“ <https://da.wikipedia.org/wiki/John_F._Kennedy>
**Forfatteren hentyder til et gammelt, mundtligt overleveret folkeventyr, som fremmer paranoia og massehysteri: ”Henny Penny/Chicken Little” <https://en.wikipedia.org/wiki/Henny_Penny>