Eva Thomassen skriver: Den 27.10, 2017[1], bliver jeg i VG genstand for et massivt personangreb fra Faktisk.no, som påstår, at jeg lyver, når jeg siger, at ingen af de norske bistandsorganisationer (NGO) vil redegøre for, hvem der er modtagere af de norske skattepenge eller kan redegøre for, hvad pengene egentlig bliver brugt til. Ved NGO’erne måske ikke selv, hvor pengene egentlig havner?

Det meste af indlægget til journalist Tore Berg er ren meningsytring og politiseret retorik med det klare formål, at delegitimere mit arbejde.

Jeg skal derfor pege på en del ubehagelige fakta omkring, hvordan pengeoverførsler sker ulovligt inde i Syrien, hvordan norske hjælpeorganisationer KUN samarbejder med terrorgrupper, samt bidrage med en række elementer, som synliggør, at det slet ikke er givet, at vi ved, hvem der er slutmodtagere, og hvad pengene egentlig bliver brugt til.

Jeg undrer mig over, om Tore Bergsaker har læst de dokumenter, han har linket til i sin artikel? Her bekræftes nemlig mine påstande om hemmeligholdelse gennem de omtalte organisationers interne korrespondance med UD og rapporter.

Faktisk.no[2] gengiver simpelthen NGO‘ernes egne fortællinger som sandheder. Uden nogen faktatjek overhovedet. Her er der endda en faktafejl i den lange række med faktafejl som Faktisk.no præsenterer i sin analyse[3].

The Herland Report kommenterer:

„Vi har faktatjekket den medie-ejede, politiserende Faktisk.no’s artikel og fundet faktafejl på faktafejl om Eva Thomassen[4]. Vi har også ladet VG‘s egne artikler illustrere svagheden ved “blind tro” på, hvad UD og andre rapporterer[5]. Dette er en af vor tids største skandaler, at vestlige medier efter 2011 blev ensidige talerør og støttespillere netop for Al Qaida-associerede gruppers virkelighedsbeskrivelse af, hvad der sker i Mellemøsten[6]. Det samme gælder politiseringen i brugen af NGO’er og bistandsorganisationer, som ikke længere er selvstændige, men indtager rollen i det politiske spil ved at bistå de fraktioner, man støtter militært i en konflikt“.

Ingen bankforbindelse til Syrien:

Norges regering valgte at hænge sig ud med sanktioner udarbejdet af USA, EU, med flere, uden at konsultere de folkevalgte. Dette indebærer, at al forbindelse mellem vestlige banker og den syriske centralbank er brudt. Man kan ikke overføre penge til syriske banker, bruge bankkort eller handle på nettet, ikke veksle udenlandsk valuta til syriske pund, ej heller handle med dollar. Man kan ikke sende noget med fly, for al flytrafik mellem vestlige lande og Syrien er lukket som en del af sanktionerne.

Man skal desuden have visum til Syrien. Grænserne mellem Tyrkiet, Irak, Jordan og Syrien er kontrolleret af forskellige terrorgrupper[7].

Der behøver man ikke visum, men så skal man have penge og kontakt til de grupper, som kontrollerer de ulovlige grænseovergange.

Dette er overgangene, som bruges af fremmede krigere fra alle verdenshjørner, også af Norge. Og af de norske hjælpeorganisationers pengekurerer.

Jeg har takket være Faktisk.no endnu en gang fået bekræftet, at norske NGO‘er tager millioner af vores skattekroner med ind i Syrien, og at de samarbejder med terrorgrupper. Områderne, de kanaliserer vores penge ind i, er kontrolleret af terrorgrupper[8] som Al Qaeda og bliver anset som så farlige, at de ikke selv tør sende deres egne medarbejdere dertil. Men alligevel vil de vil have os til at tro, at vi kan tro på terroristernes ord, når de siger, at de kun bruger pengene til vaccinationer af får, strikkekurser[9] og til hvededyrkning. For øvrigt er der rapporteret om, hvordan tonsvis af hvede blev fundet i deres lagre[10], da ISIS tabte ”Deir ez Zoor”.

 

Kurerer med millioner i kontanter og mellemmænd uden navn er måske ikke dét, de norske hjælpeorganisationer vil have os til at associere dem med, men hvordan kommer penge fra banken i Norge ellers i hænderne på det sidste led i krigsområder kontrolleret af diverse terrorgrupper?

 

Over 3 milliarder til „Syrien“

De norske myndigheder praler med, at Norge har bevilget over 3 milliarder kroner til Syrien[11] siden 2011. Men hvem i ”Syrien”? Den syriske offentlige sektor er under betydelige sanktioner, som rammer civilbefolkningen[12], og til dem ydes ikke en krone. Når områderne, hvor 90% af befolkningen bor[13], og hvor de syriske myndigheder står for skole, sundhed, osv.[14], ikke bliver tilgodeset med en eneste krone, kan man ikke påstå, at pengene går til ”Syrien”. Så må man være ærlig og præcisere, at den norske bistand kun gives til 10% af Syriens områder og KUN til de områder, som er under kontrol af terrorgrupper.

Disse vestligt støttede oprørsgrupper kontrollerer[15] som bekendt ALLE aspekter ved samfundet[16], de opererer i. Også bistandsmidlerne, kontanterne, materiale og det militære.
Idlib står centralt her[17], et område, som nu anses som værende Al Qaidas[18] nye fort i Syrien. Her er vedlagt kommunikation mellem udenrigsministeriet og Norsk Folkehjælp[19], hvor man tydeligt ser sammenhængen og samarbejdet mellem denne type ”councils on the ground”[20] og det militære.

Man samarbejder selvfølgelig med ”local councils” – et af dem, nemlig East Aleppo City Council, så vi et fint foto af øverst i artiklen – her beskåret. Så har man en idé om, hvilke typer ”councils” det drejer sig om[21].

Teksten illustrerer også problematikken godt: Norske hjælpearbejderes ansatte rejser ind til et Al Qaida-associeret og kontrolleret Idlib, hvor man samarbejder med disse gruppers “local councils” og har “gentlemen’s agreements” med disse, samt terrorgrupperne, som styrer området. Igen for at minde om, hvem slutmodtagerne er; se foto.

Vi kan godt rejse en debat om, hvorvidt de Al Qaida-associerede grupper, som nu styrer Idlib-provinsen, kan betegnes som terrorgrupper, – hvis nogen vil protestere mod min omtale af disse som netop terrorgrupper. Men dette, antager jeg, er unødvendigt.

 

 

Hvordan og hvornår bliver offentlige bevillinger til kontanter? Hawala-systemet

Faktisk.no har i jagten på at bevise, at jeg tog fejl, gennemgået de norske bistandsorganisationers (NGO’er) tilskud fra udenrigsministeriet og deres rapporter tilbage til udenrigsministeriet. Faktisk.no ”beviser”, at mine påstande er forkerte, ved at linke dem til en række rapporter fra NGO’er til udenrigsministeriet og samtaler imellem dem.

Disse bilag viser, at hverken Norsk Folkehjælp (NF), Flygtningehjælpen, Red Barnet, NORWAC, Læger uden Grænser eller Kirkens nødhjælp har egne ansatte i Syrien.

Det er for farligt at opholde sig i de områder, den norske bistand gives til. Videre opererer ovennævnte bistandsorganisationer i de samme områder af Syrien: Idlib, Hasaka, Aleppo-regionen og i områderne omkring Damaskus-by. Alle disse områder er kontrolleret af terrorgrupper, alle under Al Qaida/Al-Nusra.

I en intern rapport mellem udenrigsministeriet og Norsk Folkehjælp oplyser NF, at Idlib er kontrolleret af Al-Nusra/Al Qaida. Dette bekræftes af udenrigsministeriet. I en rapport fra NORWAC skriver de, at de er i områder i Idlib[22], som er kontrolleret af en række terrorgrupper som de navngiver. Ovennævnte NGO ́er driver sin virksomhed fra Tyrkiet og Libanon. NF siger, de skal flytte til Erbil i Irak og nå ind i Syrien derfra. Til det beder de udenrigsministeriet om ekstra midler. Blandt andet til folk, der skal tage sig af pengene, som kommer fra Norge.

Min påstand er, at NGO’er ikke KAN redegøre for, hvem som får pengene, og de vil heller ikke, fordi: Der er oprettet et såkaldt Hawala-pengesystem – Informal Value Transfer Systems (IVTS)[23] – i oprørskontrollerede områder og omkringliggende lande, som NGO’er alene bruger for at få kontanter ind i Syrien. Kort fortalt bruger NGO´er kurerer, som fragter penge over grænsen til et netværk af ”uformelle pengetransportører”. Når NGO’er siger, de giver kontanter til forskellige lokale samarbejdspartnere, har de ikke kontrol med, om disse penge når den endelige modtager.

Dette system er der skrevet om i en række internationale rapporter, og der er henvist til en række sager, hvor penge, overført via sådan et Hawala-system, ender i hænderne på terrorister i Syrien. Dette pengesystem har vist sig at blive brugt af terrorgrupper til at få penge ind i Syrien forklædt som bistandspenge.

Flygtningehjælpen skrev om Hawala-systemet i 2015, ”Remittances to Syria. What Works, Where and How”[24] (IVTS). Intercept Beechwood, The Voice of Syria, har skrevet om Hawala. The Telegraph skrev så tidligt som i 2013 om dette pengesystem: ”Charity cash going to Syrian terrorist groups”. Et problem er manglen på kvitteringer eller ”bankudskrifter” fra dette netværk. Det berygtede Hawala-pengesystem[25] benytter sig af et netværk af uformelle ”pengetransportører”. Det er via dette system, at den berygtede terrorgruppe, Al-Shabaab, i Somalia[26] får penge fra Norge[27].

Et problem i sådan et ”system” er mangel på kvitteringer, bankudskrifter og anden dokumentation. I tillæg skal kurererne have provision. Jo farligere områder de opererer i, des mere i provision.
Dette er systemet, de norske bistandsorganisationer bruger. Hvad der sker efter, at kufferter med kontanter krydser grænsen ind i Syrien, har ingen kontrol over. Milliarder af bistandsmidler er overført til Syrien på denne måde.

Flygtningehjælpen omtaler dette i sin rapport, ”Remittances to Syria. „What Works, Where and How”[28], i 2015. Flere internationale rapporter har henvist til en række sager, hvor pengene ender i hænderne på terrorister i Syrien. Også Børge Brende har kommenteret problemerne med gennemsigtighed i VG[29], så der er intet nyt i dette[30].

Der er ingen anden måde, at få penge ind i terrorist-kontrollerede områder af Syrien på. Hvorfor hører vi ikke om dette? Jeg har gentagne gange spurgt NGO’erne om, hvordan de får penge ind i Syrien, men alle siger, at de af sikkerhedsgrunde ikke vil oplyse om det. Hvem er det, de beskytter?

 

 

 

En anden tvivlsom side ved dette er, at kurererne skal have provision for arbejdet. Jo farligere områder de opererer i, jo mere provision. Milliarder af bistandsmidler er overført til Syrien på denne måde. NGO’erne har INGEN garanti for, at pengene ikke går til terrorgrupper.

Faktisk.no har ikke tjekket, om alle millionerne, som de norske NGO’er overfører til Syrien, har en modtager, eller om der er kvitteringer for pengetransaktionen. Det holder ikke, at NGO’erne skriver, at de bruger penge i Syrien og fremlægger et regnskab uden kvitteringer! Faktisk.no må bede om kvitteringer for brugen af pengene.

Videre: Ved at gennemgå regnskabet og intern korrespondance mellem Norsk Folkehjælp og udenrigsministeriet nævnes IKKE en eneste partner ved navn. De omtales som: finanspartner, monitorpartner, logistikpartner, grænsevagter, projektkoordinator, politisk rådgiver, ”country team” eller slet og ret ”partner”. Ved udenrigsministeriet, hvem de er? I så tilfælde må der foreligge papirer, Faktisk.no ikke har kendt til. Vi får ikke at vide, hvem som er modtageren af pengene. Alle skal have løn.

 

 

Norske hjælpeorganisationer arbejder i Al Qaida kontrolleret område

Det, vi får at vide, er, hvem der har kontrollen i områderne, som disse NGO’er opererer i. Norsk Folkehjælp redegør over for udenrigsministeriet, at hele Idlib er kontrolleret af Al Qaida/Al-Nusra både i landsbyer og i byen.

Der er oprettet et ”Local Council” (LC), som tager sig af civile sager i Idlib i en ”gentleman‘s agreement” med Al-Nusra og andre, som Norsk Folkehjælp (NF) kalder det. NF’s ”partner” forholder sig til LC. Bliver der problemer, er det LC, som tager det op med terrorgrupperne.    Hvem sidder i dette byråd? I Øst Aleppo, hvor NF var før Idlib, sad Al-Nusra i rådet, som vi har set ovenfor.

Faktisk.no bør spørge Norsk Folkehjælp, hvem denne ”partner” er, som har så gode kontakter inde i Al-Nusra, at han er Norsk Folkehjælps mand i Idlib. Videre redegør Norsk Folkehjælp over for udenrigsministeriet, at Al-Nusra er mere optaget af de store projekter som elektricitetsforsyning og landbrug – end i små sy-og strikkekurser.

Mit spørgsmål bliver så: Hvad gør NF med det krav fra Al-Nusra? Har Faktisk.no spurgt NF om, hvilke midler der gik til Al-Nusras ønsker for brugen af bistandspengene? Spørgsmålet bør stilles, fordi NF har fået 30 millioner kroner fra udenrigsministeriet i 2016 til ”mad og livsophold” i Idlib.

NORWAC redegør i et brev til udenrigsministeriet, at de har oprettet en række sygefaciliteter i Idlib og føler, at de er trygge i områderne styret af en række terrorgrupper.

De fortsætter samarbejdet med de samme som i Øst Aleppo. SAM og UOSSM, som igen samarbejder med Al-Nusra.

Min påstand står fast, og min påstand er, at dette samarbejde mellem NGO’erne og udenrigsministeriet også er en ”gentleman’s agreement”. Norsk udenrigspolitik kamufleret som bistand.

 

 

Kontanter i frit strøm

En anden meget vigtig oplysning af almen interesse er: ”Hvornår bliver penge på en konto til kontanter?” Transporteres kontanter helt fra Norge? Det er usandsynligt. Det er mere sandsynligt, at de store pengesummer hæves til kontanter i et af Syriens nabolande og smugles over grænsen. Hvilken bankforbindelse skal man have for at kunne hæve millioner i kontanter?

Når kontanterne ankommer til Syrien, er det i dollars. Dollars kan ikke bruges i Syrien. Hvordan veksles pengene til syrisk valuta? Det kan ikke gøres i nogen bank. Det er på det rene, at der flyder store mængder kontanter.

Tidligere i år blev kontanter svarende til over én million kroner stjålet af en ”lokalansat” fra NORWAC’s kontor i Libanon. Dette var penge fra udenrigsministeriet, som skulle have været brugt i Syrien.

De områder i Syrien, som er øremærket til bistand, er altså under fuld kontrol af terrorgrupper. Norsk Folkehjælp er af udenrigsministeriet blevet bedt om at redegøre for forholdene mellem disse militante grupper og det påståede hjælpearbejde.

I svarbrevet henviser Norsk Folkehjælp til en ”gentleman‘s agreement”. Der er vel ingen, som kan tage dette alvorligt? Her bør Faktisk.no foretage en seriøs undersøgelse. Det bør udenrigsministeriet vel også strengt taget gøre?

Påstandene om uklarhed, omkring hvem der modtager støtte, bekræftes igen.

Efter at have gennemgået materialet, som Faktisk.no delte i sin artikel om intern korrespondance, rapporter med mere, kan jeg bekræfte, at norske NGO’er de facto samarbejder med terrorgrupper. De fører penge ulovligt ind i Syrien og begår dermed valutasmugling og mulig finansiering af terror, hvilket er et lovbrud i Norge. Man kan også spørge sig selv; hvad skal man med seks norske bistandsorganisationer i de samme områder af Syrien, som alle kontrolleres af terrorgrupper?

Der foreligger ringe mulighed for sporing af pengene, så spørgsmålet, som Faktisk.no har undersøgt, kan gentages: Ved vi egentlig, hvem modtagerne er? Kan udenrigsministeriet dokumentere, hvem der egentlig er slutmodtagere i dette uoverskuelige krigslandskab, hvor Norge kun samarbejder med rebelgrupper, og går alle pengene til disse?

Kun tre enkeltpersoner i udenrigsministeriet har haft ansvaret for udbetalingen af omkring 3,5 milliarder kroner til „Syrien“ fra 2011-2016. I evalueringen kritiserer udenrigsministeriet sig selv for meget uklare og løse kriterier for alle aspekter af denne bistand. Norge støtter en række forskellige initiativer og partnere tilsyneladende uden nogen overordnet plan.

De er også kritiske over for manglen på risikovurderinger fra norsk side, blandt andet ved valg af samarbejdspartnere. Man kan ikke i længden fortsætte med at holde sig til så få personer og med en så lille grad af dokumentation af beslutninger. Der er behov for beslutningsprocesser, som kan spores og dokumenteres i bakspejlet. Skal vi forstå udenrigsministeriet korrekt, så er mange af pengene sandsynligvis slet og ret sporløst forsvundet.

 

Denne artikel udtrykker forfatterens synspunkter, som ikke nødvendigvis deles med Free21-redaktionerne eller udgiveren. Oversat og bearbejdet af Team Free21-DK.