Foto: Cnahir90 WikimediaCommons CC BY-SA 40

Her er den så. En ensidet hurtig beskrivelse af Agenda 21, som kan være på én side. Jeg har også medtaget en liste citater af Agenda21’s gerningsmænd til bagsiden af din flyer, som skulle understøtte mine korte beskrivelser.
En advarsel skal lyde: Brug dette til at starte med, men lad det ikke være din eneste viden om dette meget komplekse emne. For at komme det til livs er det nødvendigt at kende fakta. Undersøg, lær detaljerne, find ud af, hvem NGO-spillerne i dit samfund er; identificer, hvem der er blevet ofre for politikkerne, og rekruttér dem til jeres kamp: Og tag så livet af Agenda 21. Det er sådan, at det skal gøres. Informationerne nedenfor er kun det første skridt. Held og lykke med jagten.

Hvad er bæredygtig udvikling?

Ifølge dets forfatterne er formålet med bæredygtig udvikling at integrere økonomiske, sociale og miljømæssige politikker for at opnå et reduceret forbrug, social retfærdighed og bevarelse og genopretning af biodiversitet. Tilhængere af bæredygtighed insisterer på, at enhver samfundsmæssig beslutning skal baseres på det miljømæssige aftryk, som fokuseres på tre dele; globalt brug af jord, global undervisning og global befolkningskontrol og reduktion.

Social retfærdighed (Social uretfærdighed)

Social retfærdighed beskrives som retten og muligheden for alle mennesker ”til at have lige meget nytte af de ressourcer, som samfundet og miljøet byder på”. Omfordeling af værdier. Privat ejendom er en social uretfærdighed, eftersom ikke alle formår at opnå rigdom. National suverænitet er en social uretfærdighed. Mangel på almen sundhedspleje er en social uretfærdighed. Alt dette er et led i Agenda 21-politikken.

Økonomisk fremgang

Public Private Partnerships (Offentlige private kompagniskaber,red.) (PPP). Specielle aftaler mellem regeringen og visse udvalgte virksomheder, som får skattelettelser, bevillinger og regeringens magt i form af ekspropriation for at implementere bæredygtig politik. Monopoler sanktioneret af regeringen.

Lokale bæredygtige udviklingspolitikker

SmartVækst, Wildland’s Network (tidligere: Wildland’s Project), Resilient Cities, regionale visionsprojekter, STAR-bæredygtige samfund, grønne jobs, grønne byggekoder, ”Going Green”, alternativ energi, lokale visioner, facilitatorer, regional planlægning, historisk bevarelse, fredningsservitutter, udviklingsrettigheder, bæredygtigt landbrug, omfattende planlægning, vækstledelse, konsensus.

Hvem står bag det?

ICLEI[1] – lokale regeringer for bæredygtighed (formelt, International Council for Local Environmental Initiatives). Byer betaler ICLEI for at sørge for ”lokale” byplaner, software, oplæring, etc. Yderligere grupper inkluderer American Planning Association, The Renaissance Planning Group, International City/County Management Group, hjulpet af US Mayors Conference, National Governors Association, National League of Cities, National Association of County Administrators og mange flere private organisationer og officielle regeringsrepræsentationer. Fonde og regeringstilskud driver processen.

Hvor opstod det?

Begrebet ”bæredygtig udvikling” blev første gang præsenteret for verden på siderne i en rapport fra 1987 ”Our Common Future[2]” (Vores fælles fremtid, red.) lavet af de Forenede Nationers verdenskommission om miljø og udvikling forfattet af Gro Harlem Brundtland, vicepræsident for Socialistisk Internationale (SI). Begrebet blev første gang fremsat som officiel FN-politik i 1992 i et dokument, der hed ”UN Sustainable Development Agenda 21[3]” (FN Bæredygtig Udvikling Agenda 21, red.), som blev udfærdiget på FN’s UNCED, i dag ganske enkelt refereret til som ”Agenda 21”.

Hvad giver Agenda 21 herskende autoritet?

Mere end 178 lande tiltrådte Agenda 21 som officiel politik ved en underskrivelsesceremoni på mødet, UNCED. Amerikas præsident George H.W. Bush underskrev dokumentet for USA[4].
Alle lande forpligter sig til at vedtage målene for Agenda 21 ved at underskrive aftalen. I overensstemmelse med Agenda 21 underskrev Bill Clinton Executive Order #12852[5] i 1993 for at skabe ”President’s Council on Sustainable Development[6]” (præsidentens råd for bæredygtig udvikling, red.) for at ”harmonisere” amerikansk miljøpolitik med FN-direktiver som skitseret i Agenda 21.

Denne Executive order påbød alle føderale regeringskontorer at arbejde med stats- og lokalsamfundsstyrer i en fælles bestræbelse på at ”genopfinde” styrer ved at anvende de guidelines, som er skitseret i Agenda 21. Med det resultat dukker bæredygtig udvikling med assistance fra grupper som ICLEI nu op i alle byer, amter og stater i landet som regeringspolitik.

Afslørende citater fra planlæggerne

”Agenda 21 foreslår et opbud af handlinger, som er beregnet til at blive implementeret af ETHVERT menneske på jorden… det kræver specifikke ændringer i alle menneskers aktiviteter… Effektiv udførelse af Agenda 21 vil KRÆVE en grundlæggende reorientering af ALLE mennesker ulig noget, verden nogensinde har oplevet…” -Agenda 21: The Earth Summit Strategy to Save Our Planet (Earthpress, 1993). Emphases – DR[7] (Agenda 21: UNCED’s strategi for at redde vores planet, red.).

Det haster med at indføre det, – men vi ved ikke, hvad det er!

”Livets realiteter på vores planet dikterer, at fortsat økonomisk udvikling, som vi kender det, ikke kan blive opretholdt… Derfor er bæredygtig udvikling et handlingsprogram for lokal og global økonomisk reform, – et program der endnu ikke er fuldt defineret“. -The Local Agenda 21 Planning Guide, published by ICLEI, 1996[8] (Den lokale Agenda 21 planlægningsguide, red.).
”Ingen forstår til fulde, hvordan eller endda om bæredygtig udvikling kan opnås; derimod er der voksende consensus om, at det skal gennemføres på lokalt niveau, hvis det nogensinde skal kunne opnås på globalt niveau”. – The Local Agenda 21 Planning Guide, published by ICLEI, 1996.

Agenda 21 og privat ejendom

”Jord… kan ikke behandles som et almindeligt aktiv kontrolleret af enkeltpersoner og underlagt markedets pres og ineffektivitet. Privat ejendomsret er også det primære instrument for akkumulering og koncentration af rigdom og bidrager derfor til social uretfærdighed”. -Fra en rapport fra FN’s Habitat I-konference i 1976[9].
”Beslutninger om privat jordbrug er ofte drevet af stærke økonomiske incitamenter, der resulterer i adskillige miljømæssige og æstetiske konsekvenser… Nøglen til at overvinde det er via samfundspolitikker…” -Rapport fra the President’s Council on Sustainable Development, side 112 (Rapport fra Præsidenten’s Råd om bæredygtig udvikling, red.).
”Nuværende livsstils- og forbrugsmønstre hos den velhavende middelklasse, som involverer højt indtag af kød og brug af fossile brændstoffer, husholdningsapparater, klimaanlæg i hjemmet og på job, samt forstadsbebyggelser er ikke bæredygtigt”. -Maurice Strong[10], fremtrædende generalsekretær ved UNCED, 1992.

Genopfindelse af ledelse

”Vi har brug for et nyt samarbejde om beslutningsprocesser, der fører til bedre beslutninger, hurtigere ændringer og mere fornuftig brug af menneskelige, naturlige og finansielle ressourcer for at nå vores mål”. -Rapport fra President’s Council on Sustainable Development[11].
”Individuelle rettigheder bliver nødt til at træde i baggrunden frem for de fælles”. -Harvey Ruvin[12], næstformand, ICLEI. The Wildlands Project.
”Vi skal gøre dette område til et usikkert og ugæstfrit område for kapitalister og deres projekter. Vi må tage veje og pløjemarker tilbage, sætte en stopper for konstruktion af dæmninger, rive eksisterende dæmninger ned, genoprette floder og gøre titusindvis af millioner af hektarer eller nuværende beboet jord til vildmark igen”. -Dave Foreman[13], Earth First.

Hvad er ikke bæredygtigt?

Skiløjper, kvæg på græs, pløjning af jord, bygning af hegn, industrier, enfamiliehuse, brolægning og asfalterede veje, skovhugst, dæmninger og vandreservoirer, elmaster og økonomiske systemer, som ikke formår at sætte den rette værdi på miljøet”. – UN’s Biodiversity Assessment Report[14]” (FN’s biodiversitet-vurderingsrapport, red.).

Skjul Agenda 21’s FN-baggrund for folket

”Deltagelse i en planlægningsproces, som FN er fortaler for, ville højst sandsynligt få mange konspirationsfikserede grupper og individer i vores samfund på banen… Dette segment i samfundet, som frygter en ”One-World Government” og en FN-invasion af USA, hvor individuel frihed ville blive fjernet, ville arbejde aktivt for at besejre enhver folkevalgt embedsmand, som tilsluttede sig ”konspirationen”, ved at tage kampen op mod LA21.
Så vi kalder vores proces noget andet, såsom omfattende planlægning, vækstledelse eller smartvækst”. – J. Gary Lawrence[15], rådgiver for præsident Clintons Council on Sustainable Development (Råd for bæredygtig udvikling, red.).